Portofino by Pierre & Vacances er et dejligt lejlighedshotel beliggende i hjertet af Santa Ponsa – kun et par skridt fra den brede, børnevenlige sandstrand og strandpromenaden. Lejlighederne er rummelige og beliggenheden er ideel for dig, der gerne vil have både strand og by lige udenfor døren. Da hotellet ligger i flere niveauer, er det ikke velegnet til gangbesværede gæster.
Beliggenhed
På Portofino by Pierre & Vacances bor du 50 meter fra byens brede sandstrand, og du har restauranter, barer, butikker og supermarkeder lige udenfor døren. De naturskønne omgivelser omkring Santa Ponsa indbyder til både gåture og udflugter, og Mallorcas hovedstad, Palma, ligger blot 20 km. væk.
Med de gode busforbindelser fra Santa Ponsa til Palma er det oplagt at tage en afstikker til storbyen. Lejer du bil, er der en offentlig, gratis parkeringsplads bag hotellet.
Faciliteter
Portofino by Pierre & Vacances er et hotel, du vælger pga. den fantastiske, centrale beliggenhed. Hotellet har få faciliteter, men en dejlig solterrasse med liggestole og parasoller samt to swimmingpools, hvoraf den ene har integreret børnepool.
Der findes et mindre minimarked i forlængelse af hotellets poolbar, hvor du kan købe forfriskninger, og ellers ligger der et større minimarked overfor hotellet og flere caféer lige rundt om hjørnet.
Pool- og strandhåndklæder udlejes (ca. 2 €/dag) plus 5 € depositum (5 €).
Der er gratis WiFi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Spanien kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelser
Hotellets 2-værelses lejligheder er rummelige og er indrettet med et separat soveværelse, badeværelse med bruser samt opholdsstue med TV, spiseplads og sofa, der kan laves til ekstra opredninger, hvis der bor mere end to personer i lejligheden.
Alle lejligheder har TV, gratis aircondition, safety boks (3€/dag + 5€ depositum), hårtørrer, stor balkon og tekøkken med køleskab, mikroovn, kogeplader, elkedel og brødrister.
Håndklæder skiftes to gange om ugen. Der er ikke rengøring i lejlighederne, men der findes enkelte rengøringsartikler i lejligheden, hvis du får brug for det.
Pension
Opholdet er uden pension, men der er masser af restauranter og gode indkøbsmuligheder i kort gåafstand fra hotellet.
Ind – og udtjekning fra hotellet
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 16.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset forlades kl. 10.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, kan du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte på hotellet.
Miljøafgift
De lokale myndigheder i Spanien har indført en miljøskat, ECOTAX, på alle hotelovernatninger på De Baleariske Øer fra og med d. 1. juli 2016. Afgiften er SunCharter uvedkommende, og er ikke inkluderet i rejsens pris. Afgiftspris. pr. nat pr. person over 16 år varierer fra €2,00 - €4,00 plus 10% moms, som betales direkte til hotellet ved check-in. Bemærk at SunCharters klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering på rejsemålet, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
| Mad på fly t/r Mallorca | Pris pr. person 269 kr. |
| Adgang til Aalborg Lufthavns lounge på udrejsedagen - normalpris kr. 229,- | Pris pr. person 169 kr. |
| Klapvogn/ barnevogn - 1 stk. max 15 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |
| Bagage - 1 stk. max 20 kg. T/R | Pris pr. person 379 kr. |
| Transfer Mallorca Santa Ponsa | Pris pr. person 299 kr. |
| Charterpakke (20 kg bagage, mad på flyet og transfer) Santa Ponsa | Pris pr. person 799 kr. |
| Energisikring | Pris pr. person 249 kr. |
Hvis der er mulighed for at vælge forskellige flyrejser, kan du vælge dit ønskede afrejsetidspunkt herunder. Alle flytider vises i lokal tid.