Zakynthos er et ægte ferieparadis, hvor frodige olivenlunde, dramatiske klipper og azurblåt hav mødes. Øen er mindre end Bornholm, men rummer oplevelser for alle aldre - alt lige fra skjulte badebugter til brede, kridhvide sandstrande med krystalklart vand. Langs kysten lever havskildpadderne side om side med de solglade gæster, og hvis du er heldig, kan du på en tidlig morgentur se de små unger tage deres første svømmetag mod havet.
Mere ferie, mindre pangl...
Hele Nordjyllands rejseselskab - det kalder vi os med fornøjelse! Med os kan du nemlig rejse til et væld af dejlige feriemål direkte fra Aalborg Lufthavn. Det vigtigste for os er at give dig mest muligt pangl-fri ferie for pengene. Tag et kig her og bliv klogere på, hvilke hoteller vores gæster bedst kan lide.
Zakynthos er i særdeleshed elsket for sine brede, gyldne, børnevenlige sandstrande samt sit skønne, behagelige klima. Zakynthos er desuden berømt for, at være et af de største ynglesteder for den truede havskildpadde, Caretta Caretta, og er derfor igennem årene blevet kendt som Skildpaddernes Ø. Vi gør opmærksom på, at såfremt du besøger dette dejlige rejsemål i ydersæsonen, kan nogle restauranter, strande og lokale seværdigheder være lukket.
Her finder du alt fra børnevenlige strande med caféer og liggestole til små, skjulte vige, hvor du kan bade helt alene.
Navagio-bugten, også kaldet Shipwreck Beach, er øens mest ikoniske sted, hvor der ligger et smuglerskib, der i 1980 skyllede op på stranden under en storm. I dag ligger skibet fortsat på stranden, som er omringet af de stejle, hvide klipper, der står i skarp kontrast til det smukke turkise hav.
Men også strandene ved Tsilivi og Kalamaki fortjener et besøg - især hvis du elsker kombinationen af sol, sand og afslappet stemning.
I Zakynthos by finder du en livlig havnepromenade, butikker og restauranter, hvor de lokale samles til en kop kaffe eller et glas vin.
Byen blev genopbygget efter jordskælvet i 1953, men har bevaret sin venetianske sjæl og sit bløde tempo.
Mod syd ligger Laganas, øens mest livlige ferieby med et væld af restauranter, barer og butikker. Perfekt til dem, der kan lide lidt liv omkring sig.
Er du mere til ro og nærvær, er Tsilivi et sikkert valg. Her får du det bedste af begge verdener: familiehygge, strandliv og ægte feriestemning.
Den sjældne karette-skildpadde har valgt øens sydkyst som sit ynglested, især omkring Laganas- og Kalamaki-bugten.
Om sommeren kan du være heldig at se dem svømme i det klare vand eller lægge æg i sandet.
Havskildpadderne finder du oftest i Laganas-bugten ved øens sydkyst, og det er blandt andet hér du finder den mest lavvandede og børnevenlige strand, som, foruden turister, også lægger sand til de mange skildpadder, som benytter strandene som yngleplads fra maj til august. Stranden bliver derfor patruljeret af UNESCO, hvis opgave er at beskytte skildpadderne og deres reder. Det giver en særlig ro og respekt for naturen, hvor det er deres rytme, som får lov at bestemme.
Langs kysten gemmer sig naturens egne vidundere. Tag båden til De Blå Grotter eller sejl videre til Navagio-bugten, hvor et gammelt skibsvrag hviler dramatisk i det hvide sand mellem stejle klipper. Det er et syn, man husker for altid.
Vil du have en roligere oplevelse, så find en afsides bugt og hop i vandet direkte fra klipperne, eller nyd stilheden i bjergene. Og når dagen går på hæld, så find et udsigtspunkt og se solen synke ned bag horisonten. Når himlen gløder i guld og rosa over Det Ioniske Hav, forstår du, hvorfor Zakynthos bliver ved med at trække folk tilbage år efter år.
Skildpaddernes verden er en eftermiddagsudflugt, hvor du får rig mulighed for at opleve de store havskildpadder. Fra havnen i Agios Sostis lægger turbåden fra land og sejler ud i Laganas bugten. Undervejs kommer du forbi skildpaddeøen Marathonissi, hvor der også er mulighed for en dukkert i det krystalklare hav. Hvis du tager snorkeludstyr med, kan du også dykke ned og opleve en eventyrlig verden under havets overflade. På sejlturen kommer du også forbi nogle af Zakynthos flotte grotter og den romantiske Cameo-ø, som også er kendt som bryllupsøen.
Du kommer med på en heldagsudflugt, som tager dig med forbi nogle af de mest interessante seværdigheder på Zakynthos. Turen inkluderer også en frokost midt på dagen og en sejltur om eftermiddagen. Undervejs på turen kommer du blandt andet forbi det fantastiske udsigtspunkt Bohali. Herfra kan du se ud over hele Zakynthos by og havneområdet. Du kommer også forbi den traditionsrige Olivenfabrik Aristeon, som er den ældste olivenfabrik på Zakynthos, og hvis du er heldig er der også smagsprøver under besøget.
Skopos er et lille bjerg, der ligger bag Kalamaki. Tag kondiskoene på, og gå en tur op på toppen. Her venter den skønneste udsigt over Laganas bugten og havet. På turen derop kommer du forbi ruinerne fra den lille smukke kirke, Panagia Skopiotissa. Kirken blev bygget under antikken og var dedikeret til den græske jagt- og naturgudinde, Artemis. Selvom man ikke kan komme ind og se kirken i dag, kan man sagtens forestille sig, at den har ligget smukt her med udsigten over havet. Der er en rute, du kan følge for at komme op på toppen af bjerget. Ruten er ikke svær, og den kan klares af de fleste
Oplev øens ældste munkekloster. Anafonitria ligger på den nordvestlige del af Zakynthos, og blev grundlagt i det 15. århundrede, da øen blev besat af venetianere. Klostret er dedikeret til Jomfru Maria, og blev oprindeligt bygget til at forsvare sig mod udefrakommende trusler. Øens helgen, Skt. Dionysios, som også bliver kaldt tilgivelsens helgen, holdt til i klosteret i flere år i det 16. århundrede. I dag bor der ikke munke her mere, men klostret drives af den lokale præst og landsbyboere. Inde i klosteret kan man se nogle imponerende vægmalerier, som er mere end 500 år gamle. Udenfor er der desuden en dejlig have, og en lille lokal taverna.
Skibsvraget på Navagio stranden er Zakynthos klart største turistattraktion. Det store rustrøde skib ligger midt på den kridhvide sandstrand, omgivet af de stejle klipper, der indrammer bugten. Historien går på, at skibsvraget var et smuglerskib, der efter et voldsomt stormvejr, gik på grund her i 1980. Nogle siger også, at skibet smuglede cigaretter, hvilket gav anledning til, at de lokale straks gik på rov. Den eneste måde, hvorpå man kan komme ud til skibsvraget, er med båd. Turen dertil går langs de smukke, lyse klipper i det klareste blå vand, og undervejs har du udsigt til de imponerende grotter, som vandet har udhulet i klippesiderne. Skibsvraget er et smukt udflugtsmål, hvor du kan kombinere det spændende mysterium med et dyp i det indbydende, blå hav.
Ovenstående er et udvalg af mulige udflugter og oplevelser. Omkring 14 dage før ankomst vil det endelige udflugtstilbud ligge klar i SunCharters gæsteapp.
Alle udflugter er nøje tilrettelagt af vores lokale samarbejdspartnere og på langt størstedelen af de udflugter, vi formidler, deltager vores dansktalende rejseledere.
Udflugterne har begrænset antal pladser. Tilmelding og betaling kan ske via SunCharters' gæsteapp eller ved henvendelse til vores danske rejseledere på rejsemålet. Udflugtsprogrammet kan variere fra uge til uge og er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning. Der tages forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet.
Hvor skal du rejse hen næste gang?
Besøg det billedskønne Sivota - også kaldt ''det græske Caribien'' - på det græske fastland. Her mødes du af krystalklart vand, fantastiske, små bugte, dejlige hoteller og byens hyggelige havnepromenade. Udforsk det græske fastlands bedste seværdigheder under din ferie.