Parga Olympic Hotel er et dejligt hotel med en perfekt beliggenhed i de gamle gader i Parga. Her vil du føle dig som én af de lokale, når du via små kringlede gader finder vej til hotellet. Hotellet har fine faciliteter, som en hyggelig lobby, reception, restaurant og en fantastiske tagterrasse med flot beplantning og en betagende udsigt over de gamle hustage i Parga. Det er også på tagterrassen man finder den populære cocktailbar, hvor man kan nyde en forfriskning. Hotellet lægger vægt på en venlig og familiær stemning. Olympic Hotel er et rigtig godt udgangspunkt for at gå på eventyr i Parga og på det græske fastland.
Hotellet har en dejlig, central beliggenhed kun få hundrede meter fra centrum af smukke Parga og byens billedskønne havnepromenade. Den centrale placering betyder også at du har kort afstand til indkøbsmuligheder og i de omkringliggende gader findes et fint udvalg af små butikker med alt fra souvenirs til lokalt kunsthåndværk. Selvom du bor centralt i byen, har du ikke mere end 500 meter til den nærmeste strand. Krioneri Beach ligger i umiddelbar forlængelse af havnepromenaden, mens den populære Valtos-strand ligger i nabobugten bag byens gamle fæstning. Man må forvente lidt bystøj grundet hotellets centrale beliggenhed.
På Olympic hotel indkvarteres du i pæne dobbeltværelser med forskelligartet indretning. Alle værelser har bad/toilet, hårtørrer, TV, gratis aircondition, gratis safety-boks og balkon.
Opholdet på Parga Olympic Hotel er inklusiv morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant. Morgenmad: kl. 08.00-10.30
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Få overblik over de ekstra muligheder, du kan tilvælge for at skræddersy dit ophold.
| Flysæde reservation | Pris pr. person 0 kr. |
| Transfer Madeira t/r | Pris pr. person 299 kr. |
| Charterpakke (15 kg bagage, mad på flyet og transfer) | Pris pr. person 799 kr. |
| Transfer Tenerife t/r | Pris pr. person 299 kr. |
| Bagage - 1 stk. max 15 kg. t/r | Pris pr. person 379 kr. |
| Bagage - 1 stk. max 20 kg. t/r | Pris pr. person 379 kr. |
| 1 stk. bagage a 23kg & 1 stk. håndbagage a 5kg er inkluderet pr. person | Pris pr. person 0 kr. |
| 1 stk. bagage a 20kg & 1 stk. håndbagage a 5kg er inkluderet pr. person | Pris pr. person 0 kr. |
| Energisikring | Pris pr. person 149 kr. |
| Adgang til Aalborg Lufthavns lounge på udrejsedagen - normalpris kr. 229,- | Pris pr. person 169 kr. |
| Transfer Gran Canaria t/r | Pris pr. person 299 kr. |
| Mad på fly t/r -jt | Pris pr. person 269 kr. |
| Klapvogn/ barnevogn - 1 stk. max 15 kg. t/r | Pris pr. person 349 kr. |

Parga ligger i den smukke Epirus-region i det nordvestlige Grækenland, omgivet af grønne bjerge og azurblåt hav. De snoede gader bugter sig mellem farverige huse på bjergskråningen og leder dig fra den gamle venetianske borg ned til byens livlige havnepromenade.