Meganisi
Charmerende og autentisk ferieø
Meganisi er en lille, idyllisk ø beliggende i Det Ioniske Hav mellem det græske fastland og ferieøen Lefkas. Meganisi fortryller med sin charme og autenticitet, og her kommer du hurtigt helt ned i gear.
Øen har tre små, charmerende landsbyer, hvor du kan betragte de lokales hverdag eller sætte dig på den lokale taverna og nyde den ubeskrivelige udsigt, der møder dig, uanset hvor på øen, du opholder dig.
Det er ikke uden grund, at mange af vores gæster tager fra Meganisi med et klart "på gensyn".
Værd at vide om Meganisi
Dyk ned i feriealbummet
Velkommen til Meganisi
Drømmer du om autentiske ferieoplevelser, er Meganisi lige noget for dig. På scooter, elcykel, ATV eller cykel kan du udforske øens små landsbyer eller tage en dukkert i det krystalklare vand ved de små, uspolerede strande. Vi gør opmærksom på, at såfremt du besøger dette dejlige rejsemål i ydersæsonen, kan nogle restauranter, strande og lokale seværdigheder være lukket.

Lille ø med stor charme
Der findes kun få hoteller på Meganisi, da en stor del af øens turister er dagsturister eller lystsejlere.
Den begrænsede hotelkapacitet understreger øens særlige karakter og bevarer den fredfyldte stemning og autenticitet, som gør Meganisi til et helt unikt rejsemål for dig, der søger en afslappende hide-away.
En sejltur i Det Ioniske Øhav er et must, hvad enten du selv lejer en båd og begiver dig på eventyr, eller du går ombord på en guidet bådtur.
Lad sejlturen gå forbi naboøen, Skorpios, hvor eks-præsidentfrue, Jacqueline Kennedy, i 1968 giftede sig med den græske skibsredder, Aristotle Onassis. Det famøse bryllup blev startskuddet til en voksende turisme, særligt i kystbyen Nidri på Lefkas, som i dag er en populær turistby.
Fra Meganisi er der ca. 30 minutters færgesejlads til Nidri, og mange ynder at tage en dagsudflugt og gå på shopping i Nidris mange souvenirbutikker for derefter at vende retur til Meganisis ro og idyl.

Ferie med gratis Ø-All Inclusive
Når du rejser med SunCharter til Meganisi har du gratis Ø-All Inclusive som en del af din ferie.
Ø-All Inclusive giver dig mulighed for at komme ud og opleve det bedste af Meganisi - helt gratis - og inkluderer:
- Gratis færge til Nidri på Lefkas*
- Gratis lån af cykel op til fire timer dagligt
- Gratis lån af scooter op til to timer dagligt *
- Gratis lån af båd en time pr. ophold*
Har du mod på mere end ovenstående, kan du via vores danske rejseledere naturligvis leje scootere og både på time- eller dagsbasis.
Trafikken på øen er minimal, så du kan trygt begive dig på eventyr på de små veje. Er det søvejen, du ønsker at udforske, kan de små motorbåde sejles uden certifikat.
*Den gratis færgeafgang er på en bestemt afgang, som oplyses på hotellet. Scootere og både står til rådighed under forudsætning af ledig kapacitet. Brændstof og forsikring afregnes separat. Jf. lovgivningen i Grækenland forudsætter lån/leje af scooter et gyldigt kørekort med tilladelse til minimum AM (knallert, max 45 km/t).

Pool med panoramaudsigt
Det første, der fanger dit øje, når du sejler til Meganisi, er Esperides Resort, som ligger på bjergsiden med en enestående udsigt over det smukke hav.
Sejlturen fra Lefkas til Meganisi tager blot 25 minutter og er en udflugt i sig selv.
På Esperides Resort får du en varm modtagelse af personalet, hvoraf mange har været på hotellet i en lang årrække. Deres personlige service skaber en helt særlig atmosfære, hvor du som gæst føler dig set, velkommen og forkælet fra første øjeblik.
Mange gæster beskriver det som at komme “hjem” – bare med lidt bedre udsigt og service.
Esperides Resort ligger i kuperet terræn med panoramaudsigt til Lefkas og det græske fastland. Olivenlunde omkranser hotellet og i gåafstand derfra ligger den lille landsby Spartochori og stranden Spilia Beach.
Læs mere om Esperides Resort.

Strandene på Meganisi
Uspoleret skønhed og krystalklart badevand kendetegner øens strande.
Der er ikke mange ferieøer, hvor du kan have en strand helt for dig selv, men er du morgenfrisk og elsker at starte dagen med en dukkert, er der god chance for, at du kan finde en strand på Meganisi, som du kan have helt for dig selv.
Her kan du svømme i det klare hav til lyden af bølgernes sagte klukken mod stranden, mens solens bløde morgenlys oplyser horisonten.
Meganisis kystlinje består af små, idylliske bugter, indrammet af olivenlunde og frodige bakkedrag. I bugterne gemmer sig små, idylliske strande uden den store trængsel.
Strandene består hovedsageligt af småsten, så badesko anbefales. Ved flere strande findes små tavernaer, hvor du kan leje liggestole og parasoller og købe en kølig forfriskning eller en lækker frokost.
Esperides Resort tilbyder bustransport til flere af øens strande. Nogle af busturene er mod gebyr.

Tre små landsbyer
På Meganisi ligger tre charmerende landsbyer, der hver især rummer en del af øens sjæl.
Havnebyen Vathy er øens livlige samlingspunkt. Her ligger fiskerbåde og lystbåde og vugger side om side langs molen. På de mange tavernaer langs vandet står menuen på alt fra friskfanget fisk til græske specialiteter.
Højere oppe i landskabet finder du Katomeri, en rolig og ægte græsk landsby med smalle gader, blomstrende gårdhaver og stenhuse, der har stået i generationer. Her lever de lokale i et tempo, som er helt sit eget.
Ikke langt fra Esperides Resort troner Spartochori på en bakkeskråning med udsigt over havet. Det er måske øens mest maleriske landsby med flere farverige huse og blomstrende bougainvillea. Fra Spartochori fører en snoet vej ned til Spilia Beach, hvor badevandets klare turkisfarve indbyder til en dukkert efter en varm dag.
Tilsammen udgør de tre landsbyer essensen af Meganisi – en ø, hvor tiden bevæger sig langsomt, og hvor du hurtigt bliver en del af rytmen. Her er atmosfæren rolig, gæstfri og ægte – præcis som den græske øferie, du altid har drømt om.
Oplevelser & udflugter
Nidri
Bådtur
Scooter safari
Meganisi rundt
Fanari Beach
Byvandring i Spartochori
Udflugtsprogrammet kan variere fra uge til uge
Ovenstående er et udvalg af mulige udflugter og oplevelser. Omkring 14 dage før ankomst vil det endelige udflugtstilbud ligge klar i SunCharters gæste app.
Alle udflugter er nøje tilrettelagt af vores lokale samarbejdspartnere og på langt størstedelen af de udflugter, vi formidler, deltager vores dansktalende rejseledere.
Udflugterne har begrænset antal pladser. Tilmelding og betaling kan ske via SunCharters gæste app eller ved henvendelse til vores danske rejseledere på rejsemålet. Udflugtsprogrammet kan variere fra uge til uge og er betinget af vejrmæssige forhold og tilslutning. Der tages forbehold for løbende ændringer. Detaljerede udflugtsbetingelser udleveres sammen med velkomstmaterialet på rejsemålet.
Hvor skal du rejse hen næste gang?
Hvad med at tage til...
Evia er med sine godt 3.600 km2 Grækenlands næststørste ø og byder på alt fra sandstrand til storby. Øen er et oplagt valg for dig, der drømmer om at opleve Athen, men i virkeligheden trænger til en afslappende charterferie. Med kun 1,5 times kørsel til Athen er det oplagt at kombinere strandferien med en dagsudflugt eller to til den græske hovedstad.













































