The View Hotel

Morgenmad
  • Lejlighedshotel
Mulighed for tilkøb af pension: Nej

Nyopført lejlighedshotel i smukke omgivelser

The View er bygget i flotte materialer og ligger smukt placeret på en bakkeskråning med grønne bjergsider som nærmeste nabo og kun 400 m. til stranden . Fra alle værelser er der udsigt til Det Ioniske Hav. Her bor du i det uspolerede Grækenland, og området lægger op til at gå på opdagelse på det græske fastland på scooter, gåben eller i bil. Få kilometer fra hotellet ligger den lille landsby Perdika hvor der i aftentimerne spreder sig en herlig duft og en hyggelig summen fra de små tavernaer på det lille bytorv.

The View Hotel er perfekt til dig, der ønsker en lækker ferielejlighed med køkkenfaciliteter og smuk havudsigt, kort afstand til strand og mulighed for at gå på opdagelse på det græske fastland.

The View består af to bygninger. Hovedbygningen er bygget i 2023 og byder på flotte fællesområder med en lille poolbar, pool med delvis afskærmet børnepool, liggestole og parasoller. I hovedbygningen findes ligeledes morgenmadsrestaurant. Hotellets "frontbuilding" er fra 2016 og består af 6 lejligheder og en hyggelig solterrasse med pool, og her er ligeledes liggestole og parasoller til fri afbenyttelse. Det er muligt at leje poolhåndklæder, som kun må benyttes ved hotellets pools. Der er gratis WiFi på hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

The View har i alt 10 scootere, der står til gratis rådighed i op til 4 timer dagligt (skal afleveres med fuld tank, og forsikring afregnes separat med hotellet). Jf. nyeste lovgivning i Grækenland forudsætter lån/leje af scooter, at gyldigt kørekort med tilladelse til minimum AM (knallert, max 45 km/t) kan fremvises.
Bookes en Maisonette lejlighed, stiller The View 1 bil pr. masionette til rådighed. Bilen skal afleveres med fuld tank, og forsikring afregnes separat med hotellet.

Beliggenhed

Hotellet ligger smukt indrammet af frodige bjergskråninger og med udsigt til Det Ioniske Hav. Fra hotellet har du blot 300 meter ned af bakke til Sofas, som er den nærmeste strand. Ved stranden ligger en campingplads, hvor der er mulighed for at købe en kølig forfriskning. 7 km fra hotellet finder du det populære ferieområde, Sivota – også kendt som ”Det Græske Caribien” – med en hyggelig havnepromenade, souvenirbutikker og restauranter. Nærmeste landsby er Perdika, 5 km. fra hotellet. Perdika er en autentisk og charmerende lille landsby, hvor grækerne hilser dig varmt velkommen på de små cafeer og restauranter på byens bytorv. Til billedskønne og historiske Parga er der kun 22 km. Vi kan varmt anbefale leje af scooter i løbet af din ferie, da vejene i området er fine og trafikken begrænset.

Lejligheder

The View har både 1-, 2- og 3-værelses lejlligheder, alle moderne indrettet og med havudsigt, balkon/terrasse, bad/toilet, hårtørrer, TV, køkkenniche, minikøleskab, mikroovn, kaffe/te faciliteter, aircondition og gratis WiFi. De lejligheder, der er benævnt med "front", er beliggende i hotellets frontbuilding, som er fra 2016.

1-værelses studio lejligheder består af ét stort rum med køkkenniche, mens 2-værelses lejligheder har ét separat soveværelse og mulighed for opredning i opholdsrummet.

Der findes to 3-værelses masionetter med privat pool, og havudsigt. Masionetterne er i to etager og ligger i hver sin ende af den nyopførte hovedbygning. Indretningen varierer en smule, men fælles for begge masionetter er, at der er opholdsrum i stueetagen med køkkenniche, et lille toilet samt direkte udgang til egen privat pool. Der er mulighed for at lave opredninger i stuen. På 1. sal er der to soveværelser med hver sit badeværelse. Der er fra 1. sal ligeledes udgang til terrasse med liggestole. The View stiller 1 bil pr. masionette til rådighed, skal afleveres med fuld tank, forsikring afregnes separat med hotellet. Forsikring ca. 10 Euro pr. dag.

Pension

Opholdet på The View Hotel er med morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2018

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • byggeår 2016
  • etager 1
  • værelser 26
  • elevator Nej
  • reception Ja
  • bar Nej
  • pool bar Ja
  • antal pools 2
  • børnepool Ja
  • fitnessrum Nej
  • wifi på hotellet Ja
  • legeplads Nej
  • børneaktiviteter Nej
  • indkøb 6500
  • værelsesfacilitier
  • balkon / terrasse Ja
  • tv Ja
  • elkedel Nej
  • køleskab Ja
  • minibar Ja
  • hårtørrer Ja
  • pension
  • mini all inclusive Nej
  • all inclusive Nej
  • morgenmad Ja
  • helpension Nej
  • afstande
  • centrum 5.2 km
  • strand 300 m
  • indkøb 6.5 km
  • lufthavn 87 km
Næste >

Sivota

Selve byen Sivota er en naturskøn kystby, hvor der findes en helt unik charme og græsk stemning. Byen ligger på det græske fastland, på den vestlige del, og blot 10 km fra sydspidsen af Korfu. Den lille kystby har alt, hvad en ferieby skal indeholde, for at man får en perfekt ferie. Selve havneområdet er smukt som et postkort og har et rigtig godt udvalg af stemningsfyldte tavernaer, hyggelige caféer, små butikker, smukke kirker og imponerende lystbåde. Strandene i området er meget populære og er aldrig overfyldte, selvom interessen for området er steget gevaldigt fra både udenlandske og græske turister i de seneste år. Strandene er generelt en blanding af sand og sten og krystalklart vand, hvilket bl.a. gør området helt ideelt til at gå på opdagelse under havets overflade med dykkerbriller og snorkel. I området omkring Sivota by finder du både klassiske strande med små tavernaer og en summen af liv samt små, uberørte bugter, hvor du kan have det hele for dig selv. ”Bella Vraka” stranden er den ikoniske strand, som kan nås ved at krydse havet til fods over på den lille ø på den anden side.

Vil du læse mere om Sivota? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig