Sivota Sun Side Serenity er et gennemført luksushotel med fantastisk panoramaudsigt over Sivota med de små øer og Det Ioniske Hav i baggrunden. Der er lækre strande med krystalklart vand i gåafstand fra hotellet, og du kan også gå ned til Sivota by og besøge de lækre restauranter på Sivotas stemningsfyldte havnepromenade.
Sivota Sun Side Serenity ligger i den charmerende ferieby Sivota på den græske nordvestkyst. Området kaldes også for ”Det græske Caribien”, og det er ingen overdrivelse. Badevandet er krystalklart, og langs kystlinjen ligger små, billedskønne strande som perler på en snor. Fra hotellet er der ca. 900 meter til den nærmeste strand – Gallikos Molos Beach, hvor der er en lille strandbar med mulighed for at leje liggestole og parasoller. Der er omkring 1.000 meter til centrum af Sivota, hvor havnepromenaden summer af feriestemning fra de mange lystbåde og hyggelige restauranter. Her sidder du på første parket til den betagende solnedgang. Bag havnepromenaden ligger flere spisesteder og enkelte butikker, hvor du kan slentre en tur og kigge på alt fra souvenirs til lokalt kunsthåndværk. Hotellet ligger i skønne omgivelser i kuperet terræn, og er derfor ikke egnet til gangbesværede. Synes gåturen fra byen til hotellet for stejl, kan en taxi prajes for få euro.
Hotellet er et mindre hotel med 20 værelser i alt, og der er balkon med fantastisk havudsigt fra alle værelser. Der er også mulighed for at leje cykler, bil og scooter direkte på hotellet og gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme. Hotellet har en udendørs Bistro bar, som tilbyder lækre drinks og øvrige drikkevarer mod betaling. Der er ingen fælles pool på hotellet, da alle værelser er udstyret med en form for privat pool. Læs mere under de enkelte værelsesbeskrivelser.
Hotellet har en lækker restaurant, hvor der serveres morgenmad fra buffet og frokost og aftensmad fra a la carte menuen. Derudover er der en udendørs Bistro bar, som tilbyder lækre drinks og øvrige drikkevarer
Alle værelser er udstyret med aircondition, badeværelse med bruser, minibar, elkedel, sikkerhedsboks (gratis), hårtørrer, TV og Balkon. Værelserne er indrettet med lækre møbler og flotte materialer, som danner en perfekt ramme om en afslappende ferie.
Superior dobbeltværelser (2 pers) m. Havudsigt
De lækre Superior dobbeltværelser er ca. 25 m2 og er indrettet med en lille privat pool på 7 m2. Poolen er 1,5 meter dyb. Der er plads til to personer på værelset, og værelset er indrettet i samme stil som Executive dobbeltværelserne.
Premium dobbeltværelser (2-3 pers.) m. Havudsigt
De 28 m2 store Premium dobbeltværelser er indrettet med en privat pool på 15 m2. Poolen er 1,5 meter dyb. Der er plads til tre personer på værelset, hvor der er mulighed for en ekstra opredning på sovesofa. Værelset er indrettet i samme stil som Executive dobbeltværelserne.
Executive dobbeltværelser (2-3 pers.) m. Havudsigt
De 30 m2 store Executive dobbeltværelser er enten indrettet med en privat pool på 15 m2. eller en delepool, hvor området frem mod væggen, der adskiller poolen mellem værelserne er 9 m2. Poolen er 1,5 meter dyb, og der er plads til tre personer på værelset, hvor der er mulighed for en ekstra opredning på sovesofa.
Junior suiter (2-4 pers.) m. Havudsigt
Der kan være 2 voksne og 2 børn i de lækre Junior Suiter, som er 35 m2 og er indrettet med en lille privat pool på 7 m2. Poolen er 1,5 meter dyb. De ekstra opredninger er på en sovesofa, og værelset er indrettet i samme stil som Executive dobbeltværelserne.
Opholdet er med morgenmad som serveres fra buffet på hotellets restaurant. Der er ikke mulighed for at tilkøbe yderligere pension på hotellet.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 14.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.