Eleonas Studios & Apartments

  • Lejlighedshotel
Mulighed for tilkøb af pension: Nej

Hyggeligt lejlighedshotel tæt på den skønne Mega Ammos strand

Eleonas Studios & Apartment er en lille, hyggelig oase beliggende midt i frodige, grønne omgivelser og tæt på den skønne Mega Ammos strand. Dette hotel er helt ideelt til dig, der søger ro og afslapning i naturlige omgivelser, gerne vil bo tæt på stranden samt indkvarteres i rummelige lejligheder med køkkenfaciliteter. Her er sørget for ren idyl og god mulighed for at gå på opdagelse i det lokale køkken. Hotellet har få, men fine faciliteter. Her findes en hyggelig have, hvor du kan slappe af i en liggestol og nyde de grønne omgivelser eller hoppe en tur i den lille pool. Hotellet består af tre bygninger omgivet af skøn have og oliventræer. Der er gratis parkering ved hotellet, og der tilbydes gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

Beliggenhed

Eleonas Studios & Apartments har en dejlig rolig beliggenhed kun ca. 500 meter fra den skønne strand, Mega Ammos, som er en af de bedste sandstrande i området. I nærområdet er der et mindre udvalg af restauranter og cafeer. Der er ca. 20 minutters gang til Sivota by med den atmosfærefyldte havnepromenade, hyggelige gader, restauranter, barer og indkøbsmuligheder.

Lejligheder

På Eleonas Studios & Apartments bor man i nydelige, velindrettede 1- eller 3-værelses lejligheder indrettet i græsk stil. Alle lejligheder er indrettet med køkkenniche med køleskab, kogeplader, elkedel, et udvalg af service samt køkkenudstyr. Alle lejligheder har balkon eller terrasse, bad/toilet, aircondition, safety-boks samt TV. Der skiftes linned to gang pr. uge og rengøring og håndklæder skiftes hver tredje dag.

1-værelses lejlighed (2-3 pers.)er ca. 26 m2 og består af ét rum med dobbeltseng og enkelseng.
3-værelses lejlighed (2-4 pers.) er ca. 45 m2 og har to separate soveværelser med dobbeltseng og enkeltsenge samt køkken.
Det er mod tillæg muligt at få en lejlighed til enebrug.

Valg af specifikt lejlighed:
Som noget helt unikt kan du forudbestille en specifik lejlighed på Eleonoas. Ønsker du at bo ved jorden, på 1. sal eller er I flere som rejser sammen, kan du forudbestille lejligheder, så I kommer til at bo så tæt på hinanden som muligt. Forudbestilling af et bestemt lejlighed koster kr. 500,- pr. uge pr. lejlighed.

Pension

Opholdet på Eleonas Studios & Apartments er uden pension.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • Byggeår 1997
  • Etager 2
  • Værelser 11
  • Elevator Nej
  • Bar Nej
  • Antal pools 1
  • Børnepool Nej
  • Vandrutchebane(r) Nej
  • Mulighed for swim-up pool Nej
  • Mulighed for privat pool Nej
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Nej
  • Fitnessrum Nej
  • Wellness Nej
  • Legeplads Nej
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Mini Marked Nej
  • Underholdning Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • værelsesfaciliteter
  • Balkon/terrasse Ja
  • Aircondition (A/C) (evt. mod gebyr) Ja
  • Minibar Nej
  • Køleskab Ja
  • Elkedel Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Hårtørrer Ja
  • TV Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • pension
  • All Inclusive Nej
  • Mini All Inclusive Nej
  • Helpension Nej
  • Halvpension Nej
  • Morgenmad Nej
  • Mulighed for All Inclusive Nej
  • Mulighed for Mini All Inclusive Nej
  • Mulighed for helpension Nej
  • Mulighed for halvpension Nej
  • Mulighed for morgenmad Nej
  • afstande
  • Centrum 2.5 km
  • Strand 350 m
  • Lufthavn 90 km
  • Afstand til supermarked 1.5 km
Næste >

Anbefalede hoteller til dig