Zakynthos
Skildpaddernes Ø
Priser fra  2.999 DKK
Vis hoteller
Se billeder Se video
Din søgning
23-04-2024
1 uge
Antal værelser: 23-04-2024
2 voksne og 0 børn
Ret din søgning
Luk din søgning
Altid direkte rejser

Information om Zakynthos

Zakynthos er det ideelle sommerferievalg for både børn og voksne med sit behagelige klima, korte flytid og enestående mulighed for, at opleve karette skildpadden i dens naturlige omgivelser.
Zakynthos er den sydligste beliggende af de Ioniske Øer og har en flot, frodig natur samt flere spændende seværdigheder. Glæd dig til imponerende udsigter og bare nyde solen på de skønne, børnevenlige strande. På Zakynthos er SunCharter stolte af at kunne byde velkommen til flere flotte hoteller i Tsilivi, Kalamaki og Laganas. Her kan du se frem til skønne børnevenlige sandstrande og hyggelig feriestemning, som skaber rammerne om en dejlig ferie på denne eftertragtede græske ferieø, hvad end man rejser selv, som par eller med hele familien. Vi flyver til Zakynthos direkte fra Aalborg Lufthavn.

Oplev Skildpaddernes Ø

Zakynthos er den sydligste beliggende og tredje største af De Ioniske Øer, og er i særdeleshed elsket for sine brede, gyldne, børnevenlige sandstrande samt sit skønne, behagelige klima. Landskabet er frodigt og prydet med sølvgrønne olivenlunde, citrusplantager, etagemarker med vinplanter samt smukke cypresser og eukalyptus træer.

Øen brillerer med fantastiske udsigtspunkter, som du måske kender fra græske postkort. På nordkysten finder man øens vartegn; skibsvraget ved Navaghio Beach - et smuglerskib der i 1980 skyllede op på stranden under en storm. I dag ligger skibet fortsat på stranden, som er omringet af de stejle, hvide klipper, der står i skarp kontrast til det smukke turkise hav. Et andet smukt udsigtspunkt er ved Bohali, hvor man fra ruinerne af den venetianske borg har en imponerende udsigt over øens hovedby; Zakynthos By og dens travle havn samt mange farverige bygninger. Byens er bestemt et besøg værd og man kan her gå på opdagelse i de snørklede gader, hvor man finder lokale forretninger, caféer, spisesteder og fortovscaféer. I Zakynthos By finder man desuden kirken som er tilegnet Skt. Dionysios.

Zakynthos er desuden berømt for, at være et af de største ynglesteder for den truede havskildpadde Caretta Caretta og er derfor igennem årene blevet kendt som Skildpaddernes Ø. Havskildpadderne finder man oftest i Laganas-bugten ved øens sydkyst, og det er blandt andet hér du finder den mest lavvandede og børnevenlige strand, som foruden turister også lægger sand til de mange skildpadder, som benytter strandene som yngleplads fra maj til august. Stranden bliver derfor patruljeret af UNESCO, hvis opgave er at beskytte skildpadderne og deres reder.

Kalamaki

Kalamaki er en hyggelig og fredelig by beliggende 6 km syd for Zakynthos by. Byen ligger i Laganas bugten, som er den største sandstrand på øen. Kalamaki er knapt så turistet som nogle af de andre byer på Zakynthos, og hovedgaden med de hyggelige tavernaer og små, græske souvenirbutikker emmer af lokal stemning.  
Laganas bugten er kendt for de sjældne Karette-skildpadder, som holder til her og yngler, hvorfor stranden også er fredet. Det betyder, at man ikke må opholde sig på stranden, når solen er gået ned. Vandet ved stranden er lavt og roligt, og derfor er den særligt populær blandt børnefamilier, der ynder at boltre sig i vandet og nyde dagen med sand mellem tæerne. Der er også masser af plads at boltre sig på - man skal dog være opmærksom på, at udbuddet af liggestole ikke er så stort af hensyn til skildpadderne.  
Kalamaki ligger ca. 3 km fra lufthavnen, hvilket kan give lidt flystøj i dette område. 

Tsilivi 

Tsilivi er en hyggelig og rolig badeby, som er fyldt med små, charmerende gader. Byen ligger på østkysten, ca. 7 km nord for Zakynthos by, og den byder på smukke sandstrande, krystalklart hav, hyggelige tavernaer samt barer og restauranter for enhver smag. Her er du omgivet af frodighed og grønne områder med appelsintræer og olivenlunde, der går helt ned til stranden. Byen er særligt populær blandt børnefamilier og par, der sætter pris på ferie i rolige omgivelser samtidig med, at der rig mulighed for diverse aktiviteter.  
Ved stranden er der også mulighed for at prøve kræfter med vandsport ved eksterne partnere.  

Laganas

I Laganas-bugtens vestlige ende finder man den livlige ferieby, Laganas. Byens primære attraktion er uden tvivl den brede, gyldne sandstrand, som er særdeles børnevenlig. Her udlejes liggestole, parasoller og har man lyst til at give sig i kast med vandsport er der ligeledes udlejning af cykel-både, kajakker, bananbåde og meget andet. Melder sulten eller tørsten sig skal man heldigvis ikke langt væk, da der langs med strandkanten findes et bredt udvalg af strandbarer, som tilbyder kølige drikkevarer og lettere snack menuer. For enden af stranden finder man byens havn, hvor lystbåde, fiskerkuttere og turistbåde ligger side om side. Herfra kan man også gå via gangbro over til Bryllupsøen, som er blevet lidt af et tilløbsstykke. Langs med byens hovedgade findes et bredt udvalg af restauranter, caféer, butikker og de mange barer og diskoteker bidrager til det pulserende natteliv, som Laganas ligeledes er kendt for.

Læs mere

Oplevelser på Zakynthos

Tag med vores danske rejseledere på tur:

VELKOMSTMIDDAG

Mandag

Få den bedst mulige velkomst til skildpaddernes ø, Zakynthos, ved at deltage i vores hyggelige velkomstmiddag på ægte græsk manér. Her samler vi SunCharters gæster til en skøn aften med traditionelle græske retter og en rigtig god stemning. Som forret får man lov til at prøve Mezes, som er en blanding af flere forskellige græske forretter. Hovedretten kan man selv vælge ud fra menuen, I finder i informationsmappen og invitationen. Hertil er der vand og vin. Når man har tilmeldt sig middagen ved en rejseleder, mødes vi mandag aften kl. 19.00 på Restaurant Menir i Tsvili. Se på områdekortet hvor restauranten er beliggende. Vi glæder os til en hyggelig aften i jeres selskab.

BÅDTUR - SKILDPADDERNES VERDEN

Tirsdag

Gå ikke glip af muligheden for at tilbringe en dejlig eftermiddag på havet, hvor vi sejler ud i Laganas-bugten fra havnen i Agios Sostis. I netop Laganas-bugten kan vi være heldige at se de store havskildpadder, Caretta Caretta, som Zakynthos er kendt for. Vi sætter kurs mod skildpaddeøen, Marathonissi, hvor der vil være mulighed for at få en dukkert i det krystalklare hav. Har man medbragt snorkeludstyr, kan man under havets overflade opleve en eventyrlig anden verden. Derefter sejler vi videre langs kysten til Keri-grotterne – en unik oplevelse, som man kun kan få ganske få steder i verden. Cameo-øen, også kaldet bryllupsøen, vil vi også afslutningsvis sejle forbi på turen.

SUNCHARTERS STRANDTRÆF

Onsdag

Strandtræf er efterhånden blevet en fast tradition på alle SunCharters rejsemål. Vi mødes ganske uformelt på stranden. Her byder vi på en lille forfriskning, og der vil være mulighed for strandspil, hvor vores rejseledere selvfølgelig altid er klar på en dyst. Arrangementet er gratis og uden tilmelding, og vi håber at se Jer til en hyggelig eftermiddag.

DET BEDSTE AF ZAKYNTHOS

Torsdag

Oplev et af Det Ioniske havs frodigste øer på vores heldagstur, der byder på mange visuelle oplevelser. Vores første stop er udsigtspunktet, Bohali, som byder på en fantastisk udsigt ud over Zakynthos by og havn. Herefter kører vi videre til øens ældste olivenoliefabrik, Aristeon, hvor der naturligvis vil være smagsprøver. På den nordvestlige del af Zakynthos får vi muligheden for at opleve øens ældste oliventræ, Exo Chora. Foruden det ældste oliventræ kører vi hernæst videre til øens ældste munkekloster, Anafonitria, hvor øens helgen Skt Dionysios holdt til i flere år. Vi får stillet sulten i Agios Nikolaos med en skøn, traditionel græsk frokost. Turen foregår ikke kun i bus, men også på en båd, hvorfra vi skal se de populære blå grotter og nyde den friske luft. Herfra kører vi til øens ældste og største vingård, Callinico.

NYHED! En fryd for øjet

Fredag

Oplev øens største turistattraktion. Grib den unikke mulighed for at nyde en dejlig halvdagstur til søs, hvor vi sejler til Zakynthos største attraktion, skibsvraget Navagio og de blå grotter. Vi sejler fra havnen inde i Zakynthos by til Navagio langs øens nordlige kyst med de smukke stejle klipper og øens frodige natur. På turen til Navagio sejler vi forbi de blå grotter, som er utroligt fascinerende og smukke. Grotterne er blevet til fordi klipperne gennem årene bliver nedbrudt af vandet, der danner disse fantastiske grotter med det smukkeste azurblå vand. Ved ankomst til Navagio Bay vil der være rig mulighed for at opleve den skønne strand og få sig en dukkert i bølgen blå, da båden smider anker. Her får vi også mulighed for at se det store skibsvrag helt tæt på, der er placeret midt på stranden. Efter et badestop ved Navagio på en times tid er det tid til at sejle tilbage mod Zakynthos by. På hjemvejen sejler vi igen forbi de blå grotter, hvor vi nu får en enestående mulighed for at komme helt tæt på dem, da vi holder et badestop. Efter en tur i bølgen blå går sejlturen videre tilbage mod havnen i Zakynthos, hvor vores uforglemmelig halvdagstur slutter.

 

Betingelser:

Tilmelding til udflugterne skal ske til SunCharters rejseledere eller via SunCharters Gæste App senest 24 timer før den pågældende udflugts begyndelse. Udflugterne har begrænset antal pladser og vi anbefaler derfor, at du bestiller din udflugt i god tid. Vi tager forbehold for prisændring, aflysning eller ændring som følge af manglende tilslutning, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for gennemførsel af udflugten. Derudover gør vi opmærksom på at udvalgte udflugter er sæsonbetinget, hvorfor vores udflugtsprogram kan variere efter høj- og lavsæson og ikke alle udflugter kan garanteres hele sæsonen. Alderen for børn er til og med 11 år. Børn under 2 år er gratis. Tilmeldingen er bindende, og det er ikke muligt at få refunderet det betalte beløb, medmindre en lægeerklæring kan fremvises. Visse oplevelser som indgår i vores udflugter kan være afholdt i samarbejde med eksterne arrangører, hvorfor engelsktalende rejseledere kan forekomme. Vi gør opmærksom på, at nogle udflugter kan være fysisk krævende. Specielle hensyn ved udflugterne vil fremgå af udflugtsbeskrivelsen. På billetten fremgår opsamlingstidspunkt for udflugten, som skal overholdes. Er du ikke tilstede, forbeholder vi os retten til, at fortsætte udflugten uden din deltagelse. Mød gerne op i god tid før afgang. Udflugterne kan betales i euro eller med kreditkort. NB! Ved betaling med kort, må der påregnes et gebyr på kr. 25,- pr. transaktion.

 FAKTA

Praktisk information

Information om udflugters pris, varighed, opsamlingssted samt øvrige praktiske bemærkninger vedr. udflugter oplyses på destinationen. Det endelige udflugtsprogram kan findes i informationsmappen på dit hotel eller i vores rejseAPP.

Tilmelding til udflugter sker ligeledes først på destinationen til din rejseleder eller før afrejse via SunCharters rejseAPP.

Visse udflugter kan blive udbudt med engelsktalende lokal guide.