Aqua Oliva

Morgenmad
  • Hotel på stranden
Mulighed for tilkøb af pension: Ja

halvpension

Flot hotel ved stranden i Agia Paraskevi

Aqua Oliva er et moderne og nyligt opført hotel med en privat og lidt tilbagetrukket placering tæt ved stranden i Agia Paraskevi. Hotellet er opført i rustikke og flotte materiale i minimalistisk, moderne og skandinavisk stil. Hotellets værelser er fordelt i forskellige bygninger med en placering lidt højere i terrænet, hvilket gør, at hotellet ikke kan anbefales for gangbesværede. Fra Aqua Olivas solterrasse har du mulighed for at få en flot udsigt over landskabet med havet i baggrunden. Her kan du nyde solskinstimerne på en solseng eller med en dukkert i en af de to flotte pools, hvor en af dem er en infinity-pool, så du her kan få den fulde effekt af den betagende udsigt. Hotellet har desuden flere flotte faciliteter såsom mulighed for roomservice, børnepool og poolbar. Dog skal man forvente at poolbaren i ydersæsonen kan have et mindre udvalg og andre åbningstider. På Aqua Oliva tilbydes der desuden gratis WIFI på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internettet i Grækenland har varierende dækning og udfald kan forekomme. Shuttlebus til centrum som kører et par gange dagligt.

Beliggenhed

Aqua Oliva ligger i det hyggelige og rolige område Aqia Paraskevi ca. 5 km syd for havnebyen Sivota. I Agia Paraskevi bor du i idylliske omgivelser med den populære Agia Paraskevi strand som nærmeste nabo, kun 150 meter fra hotellet. Hotellet ligger tilbagetrukket i det flotte landskab, hvorfor dets placering er mere privat end flere af områdets andre hoteller.

Værelser

På Aqua Oliva bor du i moderne og smagfuldt indrettede 1- eller 2-værelses suiter med udsigt til de grønne omgivelser. Alle værelser er rummelige og lyse med nyt interiør, aircondition, safetyboks, bad/toilet, hårtørrer, TV, telefon, minikøleskab og kaffe/te faciliteter.

Pension

Opholdet på Aqua Oliva er inklusiv morgenmad, som nydes i hotellets buffetrestaurant.

I hotellets poolbar kan du til frokost købe lette retter, kaffe, snacks og forfriskende drikkevarer.

Mulighed for tilkøb af halvpension

Det er muligt at tilkøbe aftensmad inkl. 1 drikkevare til maden (øl, vin, sodavand), så dit ophold er med morgen- og aftensmad.

Pris pr. voksen pr. uge: kr. 1.200,-
Pris pr. barn pr. uge: kr. 800,-

Lavsæson

Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson i Agia Paraskevi i maj og oktober måned, hvor mange tavernaer og offentlige forlystelser ikke kan have åbnet endnu eller kan have påbegyndt nedlukning.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • byggeår 2015
  • etager 2
  • værelser 19
  • elevator Nej
  • reception Ja
  • bar Ja
  • pool bar Ja
  • antal pools 1
  • børnepool Ja
  • fitnessrum Nej
  • wifi på hotellet Ja
  • legeplads Nej
  • børneaktiviteter Nej
  • indkøb 5000
  • værelsesfacilitier
  • balkon / terrasse Ja
  • tv Ja
  • elkedel Nej
  • køleskab Nej
  • minibar Ja
  • hårtørrer Ja
  • pension
  • mini all inclusive Nej
  • all inclusive Nej
  • morgenmad Ja
  • helpension Nej
  • afstande
  • centrum 5.5 km
  • strand 150 m
  • indkøb 5 km
  • lufthavn 100 km
Næste >

Sivota

Selve byen Sivota er en naturskøn kystby, hvor der findes en helt unik charme og græsk stemning. Byen ligger på det græske fastland, på den vestlige del, og blot 10 km fra sydspidsen af Korfu. Den lille kystby har alt, hvad en ferieby skal indeholde, for at man får en perfekt ferie. Selve havneområdet er smukt som et postkort og har et rigtig godt udvalg af stemningsfyldte tavernaer, hyggelige caféer, små butikker, smukke kirker og imponerende lystbåde. Strandene i området er meget populære og er aldrig overfyldte, selvom interessen for området er steget gevaldigt fra både udenlandske og græske turister i de seneste år. Strandene er generelt en blanding af sand og sten og krystalklart vand, hvilket bl.a. gør området helt ideelt til at gå på opdagelse under havets overflade med dykkerbriller og snorkel. I området omkring Sivota by finder du både klassiske strande med små tavernaer og en summen af liv samt små, uberørte bugter, hvor du kan have det hele for dig selv. ”Bella Vraka” stranden er den ikoniske strand, som kan nås ved at krydse havet til fods over på den lille ø på den anden side.

Vil du læse mere om Sivota? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig