Fuerteventura
Sandstrande i verdensklasse
Priser fra 4.199 DKK
Vis hoteller
Se billeder Se video
Din søgning
Aalborg 19-02-2019
1 uge
Antal værelser: 19-02-2019
2 voksne og 0 børn
Ret din søgning
Luk din søgning
Altid direkte rejser fra Aalborg Lufthavn

Information om Fuerteventura

På Fuerteventura finder du sandstrande i verdensklasse og skønne hoteller i det hyggelige Costa Calma på øen lune sydkyst.
De Kanariske Øer har i mange år været danskernes foretrukne vinterrejsemål. Mange kender Gran Canaria og Tenerife, men en ny vidunderlig ø er nu ved at få fat i de rejselystne danskere. Nemlig Fuerteventura. Øen er den andenstørste i den kanariske øgruppe, og det siges, at den ved lavvande sågar kan overstige Tenerife som den største med få antal kvadratmetre.

Hele vejen langs den populære østkyst findes de lange, brede og eventyrligt hvide sandstrande, omkranset af lækre hoteller. De mest populære områder er Corralejo, Caleta de Fuste (Castillo), Jandía og ikke mindst Costa Calma, hvor SunCharter har hovedparten af sine hoteller.

Stabile temperaturer

Særligt i de kolde danske vintermåneder kan det anbefales at aflægge Fuerteventura et besøg. Temperaturen ligger stabilt på 20-25 grader, og de fleste dage byder på sol og blå himmel. Terrænet og naturen er meget varieret, og du vil opleve, at der er masser af skjulte oplevelser bag de fortryllende bjergkæder.

Fx kan den sorte lavastrand og klippehulen i Ajuy på vestkysten anbefales, lige såvel byder de mange små autentiske byer alle på noget særligt. På store dele af øen dyrkes Aloe vera, som også er blevet Fuerteventuras kendetegn.

Kunne du tænke dig at opleve hele to Kanariske Øer på én og samme ferie, så er afstanden til Lanzarote ikke længere, end at du kan sejle derover på ca. 35-40 minutter. På den sydlige del af Lanzarote ligger nationalparken Timanfaya (ildbjergene), hvor imponerende natur og sagn kan opleves.

Få turister og variende natur

Turismen er ikke ligeså intens, som på naboøerne Gran Canaria og Tenerife. Denne afslappende og rolige atmosfære er særligt det, som mange elsker og nyder ved deres besøg på Fuerteventura.

Den varierede natur samt det tempererede klima har de seneste par år tiltrukket mange sportsudøvere, som i vinterhalvåret træner til cykelløb, Ironman, triatlon, maraton eller blot ønsker at holde formen ved lige i lækre omgivelser.

Selvom turismen har overtaget pladsen som det vigtigste erhverv for øen, er der fortsat andre indtægtskilder for øens ca. 70.000 indbyggere. Mange steder på øen vil du opleve hvide, overdækkede drivhuse. Her dyrkes bananer, tomater og kanariske kartofler. Særligt de to sidste er oftest tilbehør til de lokalt fangede fisk, som findes på menukortene på de mange hyggelige restauranter på øen. Er du til tapas, er du kommet til den rette ø. Særligt den lokale ost kan anbefales. Til dine kanariske kartofler serveres der mojo, der er en grøn eller rød sauce med masser af hvidløg og krydderier.

Læs mere

Oplevelser på Fuerteventura

Tag med vores danske rejseledere på tur

Fantastiske Fuerteventura

Fuerteventura har rigtig meget at byde på, og på denne udflugt har vi samlet det bedste af det bedste. Oplev bl.a. en aloe vera farm, en gedefarm samt små lokale landsbyer. Bliv også klogere på øens spændene historie.

Behagelig bådtur

Glem ikke at slappe af på ferien – og det er netop det vi skal på denne tur. Vi sejler afsted med katamaranen ”Magic Select”, hvor vi stille og roligt sejler langs Fuerteventuras kyst. Hop i bølgen blå, og få en forfriskende dukkert.

Vandretur

Vi har skræddersyet en vandretur til dig der er frisk på at udfordre Fuerteventuras unikke landskab. Oplev bl.a. Afrikas sanddyner, Hawaiis blæst og bølger samt formationer der kunne minde om en miniudgave, af amerikanske Grand Canyon. Turen er på cirka 10 kilometer.

Udflugt på egen hånd:

Oasis Park

Oasis Park er en af Fuerteventuras største attraktioner. Med mere end 230 forskellige dyrearter spredt på 800.000km2. I dette paradis kan man nemt få en feriedag til at gå.

Jeepsafari

Turen er fantastisk, hvis man vil opleve en af Europas bedste badestrande, som ligger så godt gemt, at busser og biler har svært ved at komme frem. Du har chauffør på hele dagen, som også fortæller spændene historier om øen.

Dykning

Delphinus er et af Spaniens største dykkerselskaber, og har derfor de bedste muligheder for at give dig en god dykkeroplevelse. Om du er ny eller erfaren spiller ingen rolle, vi kan tilbyde noget til alle interesserede.

Praktisk information:

Information om pris på udflugten, udflugtens varighed, opsamlingssted samt øvrige praktiske bemærkninger vedr. udflugten oplyses på destinationen. For nærmere information herom, kan du også altid kontakte vores rejsekonsulenter.

Betingelser:

Specielle hensyn ved udflugterne vil fremgå af udflugtsbeskrivelsen. Vær opmærksom på, at nogle udflugter kan være fysisk krævende og der derfor kræves underskrivelse af udflugtserklæring, når I ankommer på destinationen. Vi forbeholder os retten til at aflyse en udflugt, hvis der ikke er nok tilmeldinger, eller hvis vejret ikke lever op til kravene for udflugten. Tilmeldingen er bindende, og det er ikke muligt at få refunderet det betalte beløb, medmindre en lægeerklæring kan fremvises. Overskrides det oplyste opsamlingstidspunkt med mere end 10 minutter, vil vi informere receptionen på dit hotel. Vær opmærksom på, at der kan opstå forsinkelse grundet trafikforhold. Er du ikke tilstede til tiden, tillader vi os at fortsætte udflugten uden din deltagelse og mulighed for refundering af det betalte beløb. Mød op 10 minutter før afgang.

FAKTA

Praktisk information

Information om udflugters pris, varighed, opsamlingssted samt øvrige praktiske bemærkninger vedr. udflugter oplyses på destinationen. Det endelige udflugtsprogram kan findes i informationsmappen på dit hotel. 

Tilmelding til udflugter sker ligeledes først på destinationen til din rejseleder.

Visse udflugter kan blive udbudt med engelsktalende lokal guide.

For nærmere information om udflugter kan du også altid kontakte vores rejsekonsulenter.