Hotellet
Royal Suite er et indbydende familiehotel, som henvender sig til gæster i alle aldre. Her emmer en særlig hygge, som gør at du slapper af, så snart du træder ind på hotellets område. Du finder aktiviteter til hele familien mellem de små, gule bungalows som pryder billedet, og med 2 poolområder, et overdækket og et udendørs, er der plads til både leg og afslapning. På Royal Suite finder desuden også bl.a. et motionsrum, tennisbane, volleyball, bordtennis og gratis wifi over alt på hotellet. Når du bevæger dig omkring på hotellets arealer opdager du hurtigt, at det er et hotel med sans for det lille ekstra, Palmer, blomster og grønne arealer er med til at skabe rammen om den helt rigtige kanariske stemning på en ellers smuk, men lidt gold ø.
Hotellets overdækkede pool er opvarmet hele året.
Værelser
Du indlogeres på hotellets familieværelser, som er opdelt i to rum; et soveværelse og et opholdsrum. Værelserne har plads til maksimum 2 voksne og 2 børn. Værelserne er indrettet i den klassiske kanariske stil; simpelt, men funktionelt med de vigtigste ting til dine feriedage under sydens sol. Alle værelser har egen balkon eller terrasse, eget bad med badekar og hårtørrer, samt køleskab, TV, safetybox og fri wifi.
Pension
Dit ophold på Royal Suite er med All Inclusive. Her serveres dagens måltider fra buffet, mens hotellets bar skænker drikkevarer i løbet af dagen. Du kan kun forvente, at have lokale mærker inkluderet i udvalget af drikkevarer, mens internationale mærker ikke er en del af konceptet. Dagens måltider vil blive indtaget i hotellets store og hyggelige restaurant, som findes i forbindelse med hovedbygningen og det åbne poolområde. Et ophold på Royal suite vil byde på god mad under hele opholdet, for her ved køkkenet virkelig hvad de laver. Vær opmærksom på, at der til aftensmaden er dresscode for mænd som derfor skal bære lange bukser.
Morgenmad |
08:00 – 10:00 |
Frokost |
12:30 – 15:00 |
Snacks |
15:30 – 16:30 |
Aftensmad |
18:15– 21:00 |
Drikkevarer |
10:00-23:00 |
Ifm. Jule og nytår er der inkluderet gallamiddage på hotellet hhv. d. 25. og 31. december.
Beliggenhed
Royal Suite ligger i det hyggelige ferieområde Costa Calma, som ligger på Fuerteventuras sydøstkyst. Her finder du det rolige ferieområde med gode hoteller, restauranter og en skøn atmosfære til din næste ferie. Costa Calma er kendt for sin 30 kilometer lange strand, hvor sandet er gyldent og fint.