Voksenhoteller

Voksenferie

En voksenferie er for dig, der vil slappe helt af på ferien. På vores børnefri hoteller kan du nyde total fred og ro.

Ferie er noget af det bedste, børn ved, og glade børn kan godt støje lidt, når de hygger sig på ferien. Sådan er det, og det er der ikke noget i vejen med. Men en gang imellem er det rart at være afsted på en ferie, hvor man kan koble af uden børn og uden for meget støj.

Derfor har vi samlet vores børnefri hoteller på denne side, så du hurtigt kan finde en ferie, der passer perfekt til dine ønsker og behov.

Fakta

Kun adgang for personer over 16

Fred og ro i højsædet

Børnefri hoteller er for alle (undtagen børn selvfølgelig)

Der kan være mange grunde til at foretrække en ferie uden børn. Vores voksenhoteller er for alle - både unge og ældre kan have et ønske om en børnefri ferie.

Måske vil du gerne afsted på en romantisk parferie, hvor du kan nyde din partners selskab uden støj og afbrydelser. Måske er du i din bedste alder, rig på minder med både børn og børnebørn (måske endda oldebørn), og nu trænger du bare til en ferie, hvor du kan læse nogle gode bøger uden at blive udsat for skrig, råb og vandplaskeri fra en ”bombe” i poolen. 

Det er der heldigvis råd for. På vores voksenhoteller får du muligheden for at koble helt af – på dine egne præmisser. Og så er der ingen grund til at frygte, at hotellet ligger gemt af vejen. Faktisk har flere af vores voksenhoteller fantastiske beliggenheder – for eksempel centralt i feriebyen eller lige ned til stranden. Mere belejligt bliver det næsten ikke.

Store børn er ofte velkomne

På vores voksenhoteller er der som regel kun adgang for personer over 16 år. Derfor kan en voksenferie sagtens være en mulighed for dig, som har store børn. En voksenferie vil helt sikkert også være et hit for store teenagere, der allerede føler sig lidt voksne. Du kan se de forskellige voksenhoteller ved at trykke herunder.

 Reglerne varierer dog, så se under det specifikke hotel eller kontakt os på mail, chat eller telefon.





Valgt finansiering:

Skift finansieringstype