Værd at vide

Afbestillingsforsikring

En afbestillingsforsikring igennem SunCharter koster 199 kr. pr. person. En afbestillingsforsikring dækker afbestilling af rejsen pga. akut opstået sygdom hos dig selv og din nærmeste familie helt frem til afrejsetidspunktet og skal bestilles og betales sammen med rejsen – dog senest, når der betales depositum.

Skulle en sådan situation opstå, skal du foretage følgende:

  1. Give SunCharter besked hurtigst muligt og annullere din billet.
  2. Såfremt du har tilkøbt afbestillingsforsikring igennem SunCharter, vil tilbagebetalingen ske ved fremvisning af gyldig underskrevet lægeerklæringen.

Har du ikke en afbestillingsforsikring igennem SunCharter, skal du blot kontakte SunCharter med en annullering af billetten, som du skal bruge som dokumentation til dit forsikringsselskab på, at rejsen er afbestilt. Har du ikke en afbestillingsforsikring, mister du ved afbestilling minimum 1000 kr. Beløbet afhænger af afbestillingstidspunktet.

Se de gældende forsikringsbetingelser for afbestillingsforsikringen her.

Uden afbestillingsforsikring

A) Ved afbestilling af en rejse med mere end 60 dage til den aftalte rejsedag, tilbagebetales gæstens indbetalte beløb med fradrag af et beløb svarende til depositum på min. 1000 kr. pr. person samt evt. afbestillingsforsikring og andre gebyrer.

B) Ved afbestilling senere end 60 dage før den aftalte rejsedag har rejsebureauet ret til at beregne sig 60 % af rejsens pris, dog minimum kr. 1000 kr. pr. person samt evt. afbestillingsforsikring og andre gebyrer.

C) Ved afbestilling senere end 21 dage før den aftalte rejsedag og senest 7 dage før det på rejsebeviset anførte afgangstidspunkt har rejsebureauet ret til at beregne sig 80% af rejsens pris, dog minimum 1000 kr. pr. person samt evt. afbestillingsforsikring og andre gebyrer.

D) Ved afbestilling senere end 7 dage før aftalt afgangstidspunkt, ved for sent fremmøde eller ved gæstens udeblivelse uden afbestillingsforsikring har gæsten ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling. Udeblivelse, for sent fremmøde eller afvisning på flyrejsen betragtes som en aflysning af hele rejsen.

Aircondition og el

Når der bestilles lejlighed/hotelværelse med aircondition, kan dette risikere at være mod gebyr. SunCharter kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle gebyrer for aircondition. Det kan ligeledes forekomme, at aircondition kører i intervaller – dvs. i fastlagte tidsrum i løbet af døgnet eller på en bestemt temperatur styret af hotellet.

Visse steder kan der forekomme udfald i elektriciteten. Dette kan bevirke, at aircondition virker uregelmæssigt. Disse forhold kan SunCharter ligeledes ikke holdes ansvarlig for. På mange destinationer kan man opleve periodiske afbrydelser af el og/eller vand. Som oftest er der tale om kortvarige afbrydelser, og langt de fleste hoteller har mindre nødgeneratorer, så de nødvendige ting i reception og restaurant kan fungere. Disse nødgeneratorer kan dog ikke trække el til alle værelser. Nogle hoteller har kun aircondition i højsæsonen - typisk fra cirka 1. juni til medio september. Afhængigt af vejret vælger nogle hoteller i vinterhalvåret at slukke for airconditionanlægget. Et airconditionanlæg er ikke et varmeanlæg, og man kan derfor ikke forvente, at det kan omstilles til at give varme i kolde perioder.

Afrejsetider

På det fremsendte rejsebevis/billet findes møde- og afrejsetider. I tilfælde af større ændringer i flytrafikken sender vi naturligvis en e-mail samt et opdateret rejsebevis med de nye rejsetider. Har du modtaget dit rejsebevis med post, vil du modtage ændringerne i brev eller på telefon. Det er gæstens eget ansvar at tjekke de eksakte flyafgangstider på enten ‘Min Billet’ på SunCharter.dk eller på lufthavnens hjemmeside senest 24 timer inden afrejse i tilfælde af forsinkelser eller flyændringer. SunCharter kan ikke holdes ansvarlig, såfremt der ikke mødes rettidigt op i lufthavnen.

All Inclusive

All Inclusive omfatter: morgenmad, lette måltider/snacks i løbet af dagen samt aftensmad. På mange hoteller er All Inclusive selvbetjening fra en buffet. Drikkevarer og drinks er af lokalt fremstillede mærker. Nogle hoteller har egne restauranter med á la carte, som man kan benytte mod et gebyr, som betales direkte til hotellet, oftest bookes dette i receptionen i starten af opholdet. Nogle All Inclusive-hoteller tilbyder dog ét gratis a la carte måltid under dit ophold. Såfremt dette ønskes, skal det ligeledes aftales i receptionen.

All Inclusive-konceptet varierer en del fra hotel til hotel og fra land til land. Man kan således ikke forvente, at de samme ting er inkluderet verden over, eller at alle buffeter er lige varierede og har samme omfang af udvalg. Hotellet har ofte enkelte barer eller aktiviteter, der ikke er med i All Inclusive. Forhold, der ikke er dækket af All Inclusive, kan SunCharter ikke holdes ansvarlig for. Tidspunkterne for All Inclusive-konceptet varierer fra hotel til hotel, men generelt er dette fra tidlig formiddag til sen aften.

SunCharter tager forbehold for, at hotellerne ændrer i konceptet i løbet af sæsonen.

SunCharter anbefaler, at man vælger et hotel med min. 4 S’er, såfremt der ønskes All Inclusive med et mere varieret udvalg.

All Inclusive fås i tre varianter:

All Inclusive light, her er udvalget af hovedretter til morgen, frokost og aften meget begrænset. Nogle gange kun én ret.

All Inclusive, hvor mad og drikkevarer serveres fra buffet med et fint udvalg.

All Inclusive Ultra betyder, at udbuddet af mad og drikke er mere omfattende end ved almindelig All Inclusive. Det vil eksempelvis være muligt at få gratis drikkelse i hotellets barer i et udvidet tidsrum. Oftest får man ligeledes i stedet for lokale drikkevarer importerede mærker som f.eks. Coca Cola. Nogle spiritusser kan dog fortsat forekomme mod gebyr.

Du kan ikke forvente, at lightprodukter er inkluderet i All Inclusive, medminde andet fremgår under hotelbeskrivelsen på SunCharters hjemmeside eller i kataloget . På samme vis gælder det med specialretter som eksempelvis glutenfri og laktosefri retter.

Bemærk, at All Inclusive slutter kl. 12.00 på afrejsedagen, når man tjekker ud af hotellet.

Ankomst til feriestedet

Ved ankomst til rejsemålet modtages gæsterne af uniformerede danske SunCharter-rejseledere uden for ankomsthallen. De viser her hen til den bus, der kører til det valgte hotel, såfremt man har tilkøbt transfer. Man kan tidligst forvente at få nøglen til sit værelse mellem kl. 14.00 og kl. 15.00 grundet rengøring.

Bagage

Hos SunCharter gør vi meget ud af, at vores gæster skal have de billigste priser. Derfor har vi trukket bagagen ud af vores fly- og hotelpriser, så du ikke er pålagt uønsket bagage. Valget om medbragt bagage er derfor helt op til dig. Alle oplyste priser er inklusive 5 kilo håndbagage. Bagage er ikke inklusive i de oplyste priser på hjemmesiden, ligeledes forholder det sig med mad ombord på flyet, transport til og fra lufthavnene samt diverse forsikringer. Det er derfor muligt at deles to personer om en kuffert til en pris på 198 kr. pr. enhed bagage. Kørestole er fribagage på charterflyvninger, det samme gælder paraplyklapvogne og rollatorer. Skulle man ønske at sikre sig mod beskadiget bagage, er det muligt at leje en Airshell (en ’beskyttelsestaske’), som udleveres i Aalborg Lufthavn. Det anbefales at sikre sig en Airshell ved direkte henvendelse til flyselskabet inden ankomst i lufthavnen. Bestil en Airshell her. Det er kun muligt at tilkøbe en kuffert pr. person. Bagage kan til enhver tid tilkøbes, men er der først betalt depositum på en booking, er det ikke muligt at fjerne bagagen igen.

Skulle bagagen blive beskadiget under flyvningen, skal dette meldes i den ankomstlufthavn, hvor skaden opdages. For at kunne kræve erstatning ved flyselskabet eller ved forsikringsselskabet skal en PIR-Rapport udfyldes af lufthavnspersonalet. Udfyldes denne ikke, har flyselskabet ret til at afvise et eventuelt krav om kompensation.

Betaling

A) Bestilles rejsen mere end 60 dage før afrejse, betales et depositum på 1000 kr. pr. person. Depositum skal være betalt senest syv dage efter bestilling. Det resterende beløb skal betales senest 60 dage før afrejse.

B) Bestilles rejsen med under 60 dage til afrejse, skal hele rejses beløb betales senest 48 timer efter bestilling, medmindre andet er aftalt med en af SunCharters rejsekonsulenter.

C) Ved bestilling med under tre uger til afrejse skal hele rejsens beløb betales med det samme.

Såfremt overnævnte betalinger ikke overholdes, annulleres rejsen uden varsel.

Du skal være opmærksom på, at der ved betaling via bankoverførsler går 2-3 bankdage, før vi modtager det indbetalte beløb. Bankoverførsler via gironummer kan derfor kun benyttes på rejser med over 60 dage til afrejse.

Betalingsformer

A) Betaling kan ske på SunCharters salgskontor i Aalborg Lufthavn,

Ny Lufthavnsvej 100, 9400 Nørresundby.

På salgskontoret i Aalborg er det muligt at betale både kontant og med kreditkort.

B) Du kan også betale din rejse med kreditkort ved at logge ind på ”Min billet”. Loginoplysningerne finder du i dit rejsebevis.

C) Rejsen kan også betales i banken eller netbank via det gironummer, som fremsendes sammen med dit rejsebevis.

D) Det er ligeledes muligt at betale din ferie med et betalingskort igennem telefonen ved en rejsekonsulent.

Du bedes være opmærksom på følgende:

Hvis du betaler din rejse med dankort og visa/Dankort, betales et gebyr til DIBS Payment Services på 1,39 kr. Betaler du din rejse med kreditkort, vil der blive pålagt et mindre gebyr: på danske kort 1,50% af beløbet. På udenlandske kort betales et gebyr på 3,75 % af beløbet.

Billeder til markedsføring

SunCharter bruger mange billeder til udgivelse af kateloger, miniguides til destinationerne og fornyelse af SunCharters hjemmeside. De fleste billeder tages af SunCharters egen fotograf, men nogle billeder modtages også af de forskellige hoteller. Derfor kan det forekomme, at gæster hos SunCharter er med på billeder.

Vi forsøger altid at informere vores gæster om, hvornår der tages billeder. Dette gøres på hotellets opslagstavle eller ved andet synligt opslag. SunCharter er ikke ansvarlig for de billeder, der er leveret af hotellerne, og som kan fremkomme på eksempelvis hotellets egen hjemmeside.

Billeder, som fremkommer på hjemmesiden/i katalog m.m., er altid forsøgt fremvist så realistisk som muligt. Billederne kan dog være taget fra en vinkel, som eksempelvis kan få en swimmingpool eller et hotelværelse til at se større ud, end det reelt er. Ligeledes kan vores lejligheder variere i størrelse, og vi kan derfor ikke garantere, at alle lejligheder er helt magen til billederne.

Billeje

Det kan være en frihed at planlægge din ferie på egen hånd og at kunne køre, hvorhen du vil. Derfor tilbyder SunCharter at hjælpe dig med at leje en bil allerede hjemmefra.

Bestilling af bil

SunCharter anbefaler, at du hjemmefra har gjort dig overvejelser om, om du i løbet af ferien har brug for en bil, da det kan være svært at skaffe en udlejningsbil i højsæsonen. Billeje skal fortages senest 14 dage før afrejse. Vælger du først at bestille bilen ved ankomst på destinationen, skal du være opmærksom på, at de oplyste priser kan variere.

Afbestilling af billeje

Ved afbestilling af billeje refunderer SunCharter ikke din betaling.

Aflevering af bil før tid

Ønsker du at aflevere bilen før tid, ydes der ingen refusion.

Aldersgrænse for biludleje

Minimumsalder for bestilling af billeje ved SunCharter er 21 år.

Biludlejere

SunCharter samarbejder med lokale og seriøse biludlejere, som har de rigtige grundforsikringer.

Benzin

Benzinforbrug er ikke inkluderet. Udlejningsbilen udleveres med et bestemt antal liter i tanken, og der skal være samme antal liter, når bilen afleveres igen. Der vil ofte kræves en kopi af dit kreditkort eller et depositum i forbindelse med overtagelse af bilen.

Biltyper

Vi kan aldrig garantere bestemte bilmærker, men billeje fortages inden for følgende kategorier af biler:

Kategori A – Chevrolet Matiz el.lign.

Kategori B – Peugeot 207 el.lign.

Bilforsikring

Ved leje af bil i udlandet er billejen inklusive en standardforsikring med en selvrisiko - på samme vis som i Danmark. Den præcise selvrisiko er variabel alt afhængig af destination og type lejebil. Du kan tilkøbe en tillægsforsikring direkte hos biludlejeren på rejsemålet, som eliminerer selvrisikoen. Denne ekstra forsikring koster et mindre tillæg pr. dag.

Levering og aflevering af bil

Udlejningsbilen udleveres efter aftale enten i lufthavnen eller på hotellet. Vælges tre dages billeje, vil bilen blive afleveret første dag efter ankomst. Ønskes andet, skal det aftales med en af SunCharters rejsekonsulenter. Vær opmærksom på, at billeje er tre sammenhængende dage.

Inkluderet/ikke inkluderet

I prisen er standardforsikring, lokale skatter og ubegrænset kilometerantal inkluderet.

Ekstra forsikring, benzin, lufthavnsafgifter og barnestol er ikke inkluderet i prisen.

Priser

Priserne for billeje kan ses under ”billeje” på hvert rejsemål på SunCharters hjemmeside. Vi tager forbehold for stigninger pga. lokale skatter, afgifter og kursændringer. Vær opmærksom på, at biludleje direkte på destinationen kan være 15-20% dyrere i grundpris i højsæsonen.

OBS: På Malta køres der i venstre side af vejen i modsætning til SunCharters øvrige destinationer.

Byggestil og klima

Alle SunCharters rejsemål har et klima med højere luftfugtighed end i Danmark. Dette kan medføre, at lokal byggestil i form af hotelværelser og lejligheder kan opleves som værende fugtige.

Lejligheder og hotelværelser er oftest ikke så godt isolerede, der må derfor ikke forventes et hotelværelse i dansk byggestil. Værelser og lejligheder vil for det meste fremstå lydte.

Børn

Børn under 2 år

Spædbørn, som ikke er fyldt to år, koster på alle vores rejser 300 kr. Børn under to år får ikke eget sæde i flyet og skal derfor sidde på skødet under flyvningen. Barnet vil derfor ikke få serveret mad på flyet og må ikke medbringe bagage. Spædbørn må ikke sidde ved nødudgangen eller på første række i flyet.

Der kan medbringes et barn under to år pr. voksen. Familier med børn på under to år må aldrig sidde ved nødudgangen på flyet.

Ekstraudgifter som f.eks. barneseng, barnestol og måltider afregnes direkte til hotellet. Har du selv booket din rejse på hjemmesiden og ønsker, at en barneseng står klar ved ankomst, bedes du informere SunCharter før afrejse, så vi på forhånd kan kontakte hotellet. På nogle hoteller kan det forekomme, at du selv skal henvende dig i receptionen for at få tildelt barnesengen.

Vær opmærksom på, at børn, der fylder to år før hjemrejsedatoen, ikke går under kategorien spædbørn. Alder på barnet skal derfor oplyses ved rejsens bestilling.

Børnepriser

Kategorien for at være barn på rejser med SunCharter varierer fra hotel til hotel. Barnet skal rejse sammen med mindst to fuldt betalende voksne med samme rejselængde for at kunne opnå betydelig børnerabat. Barnet sover i en ekstra seng/ekstra opredning eller i en slå ud-sofa/stol under hele opholdet.

Nogle værelsestyper kræver et bestemt antal fuldt betalende voksne og derfor kan det opleves, at der på udvalgte hoteller ikke er en separat børnepris. Det er oftest i et familieværelse, hvor der f.eks. som minimum skal betales for tre voksne, uanfægtet at der skal bo to voksne og et barn.

Check-in

På SunCharters rejser med SAS er det som udgangspunkt muligt at tjekke ind på de opstillede automater i Aalborg og Billund Lufthavns afrejsehal. Derefter afleveres din bagage ved ”Bagage drop”-skrankerne.

På nogle afgange kan det opleves, at du skal tjekke ind direkte ved skranken, hvor du fremviser dit rejsebevis/billet.

Drikkepenge

Mange steder i verden er drikkepenge en del af de ansattes løn. Derfor er det kutyme at give drikkepenge til chauffører, hotelpersonale og andre, der yder dig en personlig service, som du har været tilfreds med. Det er selvfølgelig gæstens eget valg, om de ønsker at give drikkepenge, samt hvor meget de ønsker at betale.

Dyr på hotellet

Eksempelvis myg, myrer og kakerlakker kender ikke forskel på et hotels standard. Insekterne kan derfor findes på selv det bedste hotel. Du kan dog altid kontakte din rejseleder, som vil sørge for, at der vil blive sprøjtet, hvis du oplever, at de er til gene.

På alle vores rejsemål findes løsgående hunde og katte. De er som regel fredelige, men SunCharter har ikke ansvaret for eventuelle gener og sygdomme fra dyr generelt. Vi henstiller derfor til, at du ikke fodrer og rører ved dyrene.

Dyr på rejsen

Det er ikke tilladt at medbring dyr på charterrejser med SAS.

Eneværelser

Eneværelser og dobbeltværelser til enebrug har ofte en mindre god beliggenhed og ikke alle værelser har balkon. Dette kan virke absurd, da hotellet opkræver en ekstrabetaling på minimum 1000 kr. for disse værelsestyper. Det er praksis i hele verden og er desværre ikke noget, SunCharter har indflydelse på.

Det er ikke alle hoteller, som ligger inde med eneværelser og derfor benyttes dobbeltværelser til enebrug. Rejser du som ene person, optager du derfor et værelse, som hotellet på normal vis vil bruge til to personer. Derfor vil du som eneperson opleve, at disse værelsestyper har en forhøjet pris.

Faciliteter mod gebyr

I faktaboksene under hotelsiderne på hjemmesiden skal du være opmærksom på, at der normalt er en ekstrabetaling for eksempelvis minibar, safetyboks og aircondition. At der står ”Ja” ud for de forskellige faciliteter betyder således kun, at det findes i nogen omfang på hotellet, ikke at det er uden ekstrabetaling. Safetyboks er ofte placeret på værelserne/lejlighederne, men i nogle tilfælde er den placeret i receptionen. På normal vis betales et gebyr eller et mindre depositum, depositummet vil tilbagebetales ved afrejse, hvis safetyboksen afleveres i samme stand som ved modtagelsen. Gebyret tilbagebetales ikke. Brug af internet på hotellet er oftest mod en mindre betaling. Adgang til internettet findes normalt kun i receptionen og i lobbyområdet, men kan på nogle hoteller også findes på værelserne. Kvaliteten af internettet kan SunCharter ikke holdes ansvarlig for. Ud over de her nævnte faciliteter vil du også kunne opleve, at andre af hotellets faciliteter kun vil være tilgængelige mod gebyr.

Safetyboks er ofte placeret på værelserne/lejlighederne, men i nogle tilfælde er den placeret i receptionen.

På normal vis betales et gebyr eller et mindre depositum, depositummet vil tilbagebetales ved afrejse, hvis safetyboksen afleveres i samme stand som ved modtagelsen. Gebyret tilbagebetales ikke.

Brug af internet på hotellet er oftest mod en mindre betaling. Adgang til internettet findes normalt kun i receptionen og i lobbyområdet, men kan på nogle hoteller også findes på værelserne. Kvaliteten af internettet kan SunCharter ikke holdes ansvarlig for.

Flyservice

SunCharter har nøje udvalgt at samarbejde med nedstående flyselskaber. De er specielt udvalgt til at give dig den bedste start på ferien.

Alle vores samarbejdspartnere er meget nøjagtige med de årlige eftersyn, hvor flyet gennemgår forskellige former for tjek og sikkerhedsforanstaltninger.

Mad på flyet

Hos SunCharter kan du forudbestille mad ombord på flyet for 199 kr.*

*Der tages forbehold for ændringer af dette.

Forskellige tilkøb

Der er forskellige muligheder for tilkøb ved flyselskaberne. Dette betyder, at catering, bagage og seating er forskelligt alt efter fly og destination. De fleste flyselskaber tilbyder bestemte pladser på flyet, som kan tilkøbes hos SunCharter eller ved flyselskabet. Hos SAS tilkøbes seating igennem deres seatingsystem, paxport.

Flysæder

Da de fleste flyselskaber tilbyder reservation af pladser på flyet, betyder det desværre også, at SunCharter ikke kan garantere, at de gæster, som ikke tilkøber plads på flyet, bliver placeret sammen. Gæster, som har betalt for bestemte pladser, seates naturligvis først.

Børn under 12 år, handicappede eller svært overvægtige må af sikkerhedsmæssige årsager ikke placeres ved nødudgangen. Vurderer gæsten, at det er nødvendigt med ekstra sædeplads, er gæsten selv ansvarlig for at meddele dette ved bestilling af sin rejse. I nogle tilfælde vil det være nok med en ekstra sikkerhedssele og i andre tilfælde vil det være nødvendigt med et ekstra flysæde.

SAS

SAS er Skandinaviens største flyselskab. SAS Scandinavian Airlines Danmark A/S er et helejet datterselskab i SAS-koncernen. I 2004 blev selskabet etableret som selvstændigt selskab. SunCharter benytter primært SAS til flyvninger fra Aalborg Lufthavn.

Bagage: Tilladt håndbagage er inkluderet (pr. person over 2 år) 1. stk. (5 kg). Maksimum mål for håndbagage er 55 x 40 x 23 cm. Tilkøb af alm. bagage koster 198 kr. pr. bagage og må indeholde 20 kg. Specialbagage skal bestilles separat og kan købes gennem www.sas.dk/charter ved at logge ind med bookingnummer.

Børn under to år må medbringe klapvogn. Overvægt koster 6 euro pr. kg pr. vej. Der er toldfrit salg om bord.

På rejser med SAS kan du forudbestille dit favoritsæde. Bestilling af sæde kan foretages fra 120 dage til 7 dage før afrejse. Du kan bestille dit sæde på følgende link: https://secure.paxport.net/sas/login/lang/da

Flytillæg

Vær opmærksom på, at der på alle vores afgange forekommer et flytillæg på 181 kr. pr. person. Dette tillæg dækker udsving i bl.a. lufthavnsafgifter, brændstofpriser og kurser.

Forsendelses gebyr

Det koster ikke gæsten noget at få tilsendt en e-billet/et rejsebevis på mail, som gæsten selv kan printe og medbringe i lufthavnen.

Ønsker gæsten, at vi printer rejsebeviset, kan dette gøres ved at henvende sig til en rejsekonsulent på SunCharters kontor i Aalborg Lufthavn.

Ønsker gæsten at få tilsendt et fysisk rejsebevis, koster det min. 69 kr. i administration.

Forsikring, sygdom, tyveri

Læs mere på siden her.

Forsinkelser

Der kan desværre opstå forsinkelser, selv om alle flyselskaber gør deres bedste for at overholde tidsplanen. SunCharter har ingen indflydelse på overstående, og vi påtager os derfor intet ansvar for forsinkelserne. Skal pårørende afhente passagerer i lufthavnen, kan man kontakte lufthavnene og få oplyst ankomsttidspunkt og eventuel opstået forsinkelse. Ved betydelige forsinkelser eller større ændringer i flytrafikken sender vi som udgangspunkt en oplysende mail, samt et nyt opdateret rejsebevis.

Skulle flyselskabet være forsinket på hjemrejsen vil vores rejseledere, som udgangspunkt, informere alle vore gæster om dette i rimelig tid. Gæster der ikke har bestilt transfer igennem SunCharter er dog som udgangspunkt selv forpligtet til at holde sig orienteret omkring flytiderne for hjemrejsen og må derfor ikke forvente at rejselederne når at kontakte herom. Vi bestræber os dog altid på, som udgangspunkt, at få orienteret alle vores gæster.

Aalborg Lufthavn: Telefon 98 17 11 44

Billund Lufthavn: Telefon 76 50 50 50

Gavekort

De gældende betingelser for et SunCharter gavekort er følgende: Sponsorerede gavekort er gældende 1 år fra udstedelsesdato, købte gavekort er gældende i 3 år fra udstedelsesdato. Gavekortet kan bruges som betaling ved køb af en rejse hos SunCharter. Beløbet er i danske kroner. Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter. Gavekort kan bestilles på SunCharters hjemmeside.

Yderligere regler for sponsorerede gavekort:
Nedenstående er retningslinjer, som skal overholdes, hvis et sponsoreret gavekort fra SunCharter skal være gyldigt.

  1. Der må aldrig udloddes et gavekort på vegne af SunCharter uden, at SunCharter er informeret herom før udlodning og før, at gavekortet er noteret med et gyldigt gavekortnummer
  2. Gavekortet er til en hver tid personligt og kan ikke videregives eller -sælges til 3. part
  3. Gavekortet kan ligeledes ikke overdrages til venner og/eller familie
  4. Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter
  5. Der kan kun benyttes ét sponsoreret gavekort pr. booking.
  6. SunCharter anbefaler, at gavekort benyttes i god tid inden ønsket afrejse for, at kunne sikre sig plads på destinationerne og hotellerne. Bestillingen skal ske min. 6 uger før ønsket afrejse. 

 

Yderligere regler for købte gavekort:

Har du købt og betalt  et gavekort ved SunCharter, kan dette uden indblanding fra SunCharter videresælges eller videregives til 3. part. Udstedelsesdatoen, ændres ikke og gavekortets brugsperiode bliver derved ikke forlænget. Den oprindelige modtager af gavekortet er forpligtet til skrifteligt, at give SunCharter besked om overdragelsen, hvor følgende oplysninger fremsendes:

  1. Fulde navn på den oprindelige modtager 
  2. Fulde navn på den nye modtager
  3. Gavekortnummeret
  4. Årsag til videregivelsen af gavekortet

Overholdes ovenstående ikke, vil gavekortet ikke være gyldig når 3. part forsøger at indløse det. At ændre ejeren af gavekortet hos SunCharter er uden meromkostninger. Det er ikke muligt at overdrage/benytte et gavekort, der ikke er modtaget betaling for.

Glemte sager

SunCharter er naturligvis behjælpelig med eftersøgning af glemte sager. Dog skal gæsten selv kontakte flyselskabet, såfremt gæsten har glemt noget på flyet. Efterlysning af glemte sager på rejsemålet skal ske omgående efter hjemkomst. SunCharter er dog uden ansvar, hvis glemte sager bortkommer på rejsemålet, og det er ligeledes ikke SunCharters ansvar, hvis disse sager forsvinder undervejs til Danmark dette gælder ligeledes såfremt hotellet/en rejseleder bekræfter at have fundet den glemte genstand og denne senere, i vores eller hotellets varetægt, skulle bortkomme. Vi forbeholder os ret til at opkræve de fragtomkostninger, der må være i forbindelse med forsendelsen.

SunCharter påtager sig ikke at undersøge mulighederne for at transportere glemte effekter hjem med alternative flyruter.

SunCharter er nødt til at følge sikkerhedsreglerne og har derfor ikke tilladelse til at eftersende glemte mobiltelefoner, computere og andre elektroniske genstande samt cremer og andet flydende. Det er kun muligt at sende beklædningsdele og dokumenter. Ved sæsonafslutning er det ikke muligt at få tilsendt glemte sager fra destinationen.

Gravide passagerer

Reglerne for gravide passagerer varierer fra flyselskab til flyselskab. Spørg din rejsekonsulent hos SunCharter, hvis du er i tvivl, eller tjek flyselskabets hjemmeside. Det er altid op til flyselskabet, hvorvidt de vil medbringe gravide pasagerer, og det er derfor ikke noget, vi hos SunCharter tager ansvar for.

SAS

Er du gravid, kan du flyve med SAS uden begrænsninger indtil fire uger før termin. Fra to til fire uger før termin kræves en særlig formular, som kan hentes på SAS’ hjemmeside, og rejsen skal desuden godkendes af SAS‘ medicinske afdeling. Flyvetiden må ikke overskride fire timer. Er der under to uger til termin, må du ikke flyve.

Handicappede

Du skal være opmærksom på, at SunCharters hoteller ikke altid lever op til den definitionen af ”handicapvenligt”, som vi er vant til i Danmark. SunCharter kan derfor kun i begrænset grad tilbyde rejser til kørestolsbrugere, hvor du kan færdes ubegrænset. Derfor anbefaler vi, at du kontakter SunCharter i god tid, så der er størst mulighed for, at der er et egnet hotel ledigt.

Hav -/pooludsigt

Udsigten til havet og poolområdet kan være direkte udsigt, skrå udsigt eller delvis udsigt. Dette afhænger af værelsernes og lejlighedernes placering på hotellet. Det kan forekomme, at et træ eller en palme er placeret sådan, at noget af udsigten dækkes. På de fleste destinationer er træerne fredede, og derfor må hotellet ikke fjerne dem uden tilladelse. På nogle etager kan der være begrænset udsigt.

Helligdage/arrangementer

Det kan forekomme, at der lokalt bliver arrangeret og afholdt arrangementer på rejsemålet. Eksempelvis fejring af helligdage, bryllup på stranden m.m. SunCharter tager forbehold for eventuelle gener i denne forbindelse. Rejselederne oplyser naturligvis gæsterne på rejsemålet, hvis de har kendskab til sådanne arrangementer.

Hjemrejse fra destinationen

Tidspunktet for hjemrejsen fremgår normalt på en ophængt seddel i receptionsområdet, på opslagstavlen eller i informationsmappen. Skulle der forekomme ændringer af hjemrejsetidspunktet, vil dette ligeledes oplyses her eller ved direkte besked fra rejselederne. Har du kun bestilt din flybillet hos SunCharter, vil du få besked pr. e-mail eller telefon, såfremt der opstår ændringer. Vi anbefaler dog altid, at du selv følger op på din ud- og hjemrejse.

Såfremt at gæsten ikke møder rettidigt op i lufthavnen, kan det betyde et tab af retten til hjemrejsen. Alternativ hjemrejse vil således blive for egen regning.

Bustransporten til lufthavnen på hjemrejsedagen er planlagt således, at der er beregnet tid til at samle gæster op fra flere hoteller samt eventuel kø eller vanskelige køreforhold på vejen. Tidspunktet kan derfor være planlagt tidligere, end du evt. vil have forventet, men man påregner som regel at være i lufthavnen to timer før flyafgang.

Ifølge de internationale hotelregler skal et værelse oftest forlades senest kl. 10.00 på afrejsedagen. På nogle hoteller er det muligt at tilkøbe en ekstra dag på værelset. Dette foretages dog direkte på hotellet og er ikke noget, SunCharter kan gøre på forhånd.

Hotelbytte

I forbindelse med bestilling af en rejse er det selvfølgelig vigtigt, at gæsten oplyser rejsekonsulenten om eventuelle ønsker og krav, sådan at din rejsen bliver til det bedst egnede hotel. Hvis gæsten på rejsemålet alligevel ønsker at bytte til et andet hotel end det bestilte, så kan det i nogen udstrækning være muligt. Det er SunCharters rejseledere på rejsemålet, som du skal henvende dig til, og som vil undersøge mulighederne. SunCharter vil opkræve betaling for prisforskellen mellem de to hoteller samt ekstraudgifter til u-/udnyttede værelser. Gæsten vil ligeledes selv skulle betale transporten imellem de to hoteller. Det er ikke muligt at flytte til et billigere hotel og få penge retur.

Hotelkategoriseringen

SunCharters kategorisering er vores egen vurdering af de enkelte hoteller/lejligheder, som vi udbyder på rejsemålet. Det er derfor ikke altid den samme vurdering som de enkelte hotellers officielle kategori. SunCharters bedømmelser er foretaget ud fra faciliteterne på stedet, beliggenhed, standard på værelserne/lejlighederne og endelig det generelle helhedsindtryk af service og atmosfære. Kategoriseringen kan variere fra destination til destination grundet destinationernes varierende standard.

SunCharter Chancen

Denne mulighed er en uspecificeret rejse, hvor man i ordets bogstaveligste forstand tager en chance. Denne kategori er ikke for dig, der stiller krav til standard og beliggenhed. Ved ankomst til rejsemålet får du af rejselederne tildelt et indkvarteringssted, hvilket ikke nødvendigvis er på programførte indkvarteringsmuligheder. Der gives ikke garanti for standard, beliggenhed, service eller faciliteter. De fleste indkvarteringer tilbyder privat bad og toilet, men dette kan på ingen måde garanteres. Som udgangspunkt er hverken rengøring eller måltider inkluderet. Når du indkvarteres, kan du ikke forvente at have de samme faciliteter og den samme service som indkvarteringsstedets øvrige gæster. Flytning under opholdet kan forekomme op til flere gange. Der modtages ikke reklamationer på indkvarteringen grundet ovenstående. Prisen på SunCharter Chancen varierer alt efter hvor stor efterspørgsel, der er på den ønskede destination, og det kan ikke garanteres, at I kommer til at bo samme sted, hvis I rejser flere sammen.

Rejselederservice må forventes i begrænset omfang. Der garanteres ikke faste besøg under dit ophold, men vores rejseledere kan altid kontaktes på vores servicetelefon, skulle dette være nødvendigt.

SunCharter-kategori 1

Er den laveste standard med begrænset service og normalt med meget sparsomme faciliteter. Værelserne er normalt meget sparsomt indrettet, og du må regne med, at interiøret er slidt. Kategorien er til dig, der kun ønsker en ren seng at sove i. SunCharter tilbyder som udgangspunkt ikke kategori 1, og kategorien findes ikke i kataloget.

SunCharter-kategori 2

Hvis din ferie ikke drejer sig om, hvordan dit værelse ser ud, og lægger du ikke stor vægt på komfort/faciliteter, men prioriterer du oplevelser højere, er denne kategori et godt valg. Service og indretning er enkel. Møblement og fællesarealer vil bære præg af slitage.

SunCharter-kategori 3

Er et mellemklasseprodukt. Normalt gode hoteller/lejligheder i en standard med rimelige faciliteter, der dog kan forekomme lidt slidte. Typisk med serviceminded personale og hyggelig atmosfære. Kategori 3 afspejler den gennemsnitlige standard på destinationen.

SunCharter-kategori 4

Ønsker du god komfort og gode faciliteter på din ferie, så er denne kategori noget for dig. Velindrettede værelser/lejligheder på hoteller med højt serviceniveau og for det meste mange faciliteter.

SunCharter-kategori 5

Er højeste standard - baseret på den absolut bedste lokale standard. Dette er ofte ren luksus og opfylder krav om den bedste kvalitet og måske fantastiske omgivelser i forbindelse med en bryllupsrejse eller lignende.

Plus

Hotellerne/lejlighederne kan opnå et plus, hvis hotellet/lejlighederne på nogle punkter er af bedre standard end den angivne kategori. Det må ikke forventes, at alle faciliteter på hotellet lever op til det tildelte plus. Plusset gives derfor oftest for en bestemt ting ved hotellet, som er rigtig god. Det kunne f.eks. være beliggenheden, udsigten eller facilitetsniveauet.

Hotelregler og bestemmelser

Hoteller og hotellejligheder/lejligheder har egne regler for hvilke indkøb, der må medbringes på hotellets område og hvilke ting, der må opbevares i minibaren. Ligeledes har hoteller egne regler for, hvornår poolområdet må benyttes, og hvornår der skal være ro på hotellet.

SunCharter har bedt alle hoteller om at gøre reglerne tydelige for vores gæster, men har ingen indflydelse på hotellets regler. SunCharter har ligeledes ingen indflydelse på eventuelle gebyrer eller efterregninger.

Håndklæder og sengelinned

Du kan altid forvente, at der er sengelinned og håndklæder på værelset og i lejligheden. Skulle det alligevel mangle, så kontakt din rejseleder på destinationen, som har ansvaret for at skaffe manglen. Dog skal du selv medbringe badehåndklæder til strand og poolområde, medmindre der i faktaboksen på hotelsiden er angivet et ”Ja” ved poolhåndklæder.

Udstyr i lejligheder

Det kan på nogle hoteller forekomme, at du selv skal stå for indkøb af toiletpapir, håndsæbe m.m. Det er desuden altid en god idé selv at medbringe dåseåbner, proptrækker, karklude, opvaskebørste, viskestykker, kaffetragt og kaffeposer, da du ikke kan forvente, at udstyret findes i lejligheden.

I lejligheder er der normalt kun service til det opgivne antal personer, og det kan være sammensat af forskellige mønstre og stel. Du må ikke forvente køkkenfaciliteter og køkkengrej af betydning, da køkkenet som oftest kun er beregnet til opvarmning af enkle retter. På All Inclusive-hoteller er der meget begrænset køkkenudstyr. SunCharter har ingen indflydelse på gebyr i forbindelse med ødelæggelse eller mistet udstyr.

Vær opmærksom på, at hoteller og hotellejligheder opkræver betaling for ekstraudstyr som safetyboks, aircondition, barneseng, barnestol m.m., hvis ikke andet er oplyst på hjemmesiden og i kataloget. Ligeledes gælder det for wi-fi på hotellet.

Receptionen

Du kan ikke altid forvente regelmæssig receptionsservice på lejlighedshoteller. På mange hoteller må du forvente, at receptionen er lukket i nattetimerne. SunCharter anbefaler altid at benytte safetyboks til værdigenstande, pas, penge og billetter. SunCharter har ikke indflydelse på eventuelle vekselkurser eller lignende.

Støj på hotellet

SunCharter har ingen indflydelse på hotellets støjregler og har ligeledes ingen indflydelse på hotellets regler for, hvornår der skal være ro. Nogle af de destinationer, SunCharter benytter, ligger tæt på lufthavnen, hvorfor der kan opleves larm fra lavtflyvende fly. Ved store støj gener, kontakt da vores rejseledere. Du skal være opmærksom på, at der i højsæsonen er åbent overalt, og at du derfor kan opleve støj fra gaden, diskoteker og barer. Omvendt kan du i lavsæsonen opleve, at flere af barerne og restauranterne ikke har åbent.

Hygiejne

Når man rejser ud i verden, er der en anden bakterieflora, end man er vant til hjemmefra. Det er derfor en god ide at være opmærksom på god håndhygiejne – medbring evt. håndsprit. Både SunCharter og de hoteller, vi samarbejder med er pålagt at være meget opmærksomme på hygiejnen, og derfor tjekkes hotellerne løbende af de lokale veterinære myndigheder, som tester både køkkener, restauranter, barer, mad- og drikkevarer samt i og omkring poolen. Skulle du alligevel gå hen og blive syg anbefaler vi, at man straks søger læge.

Indtegning

Indtegning af en rejse kan ske ved personlig betjening på SunCharters kontor i Aalborg lufthavn (Ny Lufthavnsvej 100 9400 Nørresundby), ved henvendelse til SunCharter via telefon eller online chat eller på hjemmesiden www.suncharter.dk. Når rejsen er bestilt, fremsendes en mail med en billet i PDF-format, som du skal bruge på din rejse. Billetten skal både forevises i lufthavnen på ud- og hjemrejse samt på hotellet. Dit boardingkort udleveres i lufthavnen, uanset om forudbestilte billetter fremgår af billetten.

Ved bestilling af din rejse modtager du et bookingnummer, som du altid skal oplyse ved henvendelser til SunCharter. Dette er praktisk for alle parter, da vi hurtigt og nemt kan finde dig frem i vores systemer.

Det er gæstens ansvar at kontrollere, at oplysningerne på billetten er korrekte. Kontroller derfor, at både personoplysninger, flyafgang, værelser/lejligheder og tilvalg er korrekte. Hvis der er fejl i billetten, så kontakt SunCharter med det samme, så vi kan få rettet den fejl, der måtte være.

Infomappe

På alle de hoteller, SunCharter benytter, ligger vores informationsmapper. I informationsmappen finder du mange nyttige informationer om dit hotel og om rejsemålet generelt.

I informationsmappen indsætter vores rejseledere nyheder og oplysninger om afhentningstider på afrejsedagen. Er der specielle oplevelser eller hændelser, vil der også blive informeret om dette i mappen.

Det er en god ide at holde sig orienteret via informationsmappen.

Internetadgang

På næsten alle vores hoteller er der internet. På nogle hoteller kan internettet kun benyttes i lobbyen og ikke på hotelværelserne/lejlighederne. I de fleste af SunCharters hoteltekster oplyses cirkapris på internetadgang. SunCharter tager forbehold for prisændringer og afbrydelser/udsving.

Kundeservice

SunCharter er meget opmærksom på, at levere god service hele vejen rundt.

Inden afrejse

Det er vigtigt, at du kontrollerer, at dit rejsebevis er korrekt straks efter bestilling af din rejse. Hvis der er en fejl, så kontakt en af SunCharters rejsekonsulenter hurtigst muligt, så fejlen kan blive rettet. Dette gøres på telefon 70 345 097, via hjemmesidens chatfunktion eller på e-mail info@suncharter.dk. Når du betaler depositum, den fulde pris, ved mindre end 60 dage til afrejse, bekræfter du at have accepteret de på rejsebeviset angivne informationer.

På ferien

Vores dygtige rejseledere på destinationerne er med til at sørge for, at alt er perfekt i forhold til din ferie. De vil igennem hele dit ophold være yderst tilgængelige. Skulle en situation opstå, hvor du oplever en mangel på din ferie, er det vigtigt, at du straks kontakter vores rejseledere. Vi ønsker at løse alle situationer hurtigst muligt, så ferien med SunCharter kan leve op til det høje kvalitetsniveau, vi er kendt for at levere.

Efter ferien

Skulle det ske, at en løsning ikke er fundet på destinationen i samarbejde med SunCharters rejseledere, kan vores serviceafdeling kontaktes på kundeservice@suncharter.dk.

Al reklamation foregår skriftligt, og dit bookingnummer skal angives i emnefeltet.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke godtager reklamationer efter hjemrejse, hvis ikke vores rejseledere straks har været informeret, involveret og har haft muligheden for at rette op på manglen. Det er derfor ikke muligt at agere på egen hånd og efterfølgende indgive reklamation. Har du indgået en aftale med rejselederne om en tilfredsstillende løsning på destinationen, betragter SunCharter sagen som løst, og yderligere kompensation er ikke mulig. SunCharter forbeholder sig retten til at afvise reklamationer modtaget mere end 28 dage efter hjemkomst.

Kun flybilletter

Har du udelukkende købt flybilletter hos SunCharter, vil du ved for sent fremmøde i lufthavnen miste din rejse med flyet. Dette er både gældende for ud- og hjemrejsen. SunCharter er forpligtet til at levere flyrejsen fra Danmark, men i tilfælde af ændringer i f.eks afgangstidspunkt som derved resultere i for sent fremmøde, er SunCharter ikke forpligtet til at dække omkostningerne for en ny hjemrejse. På din hjemrejse, er det derfor dit eget ansvar at holde dig opdateret. Du vil b.la. kunne finde eventuelle ændringer på afrejselufthavnens egen hjemmeside. Ved køb af flybilletter hos SunCharter er du dækket igennem Rejsegarantifonden i tilfælde af konkurs hos luftfartselskabet.

Lejlighed/hotelværelse

Du kan altid forvente, at der er sengelinned og håndklæder på værelset og i lejligheden. Det kan på nogle hoteller forekomme, at du selv skal stå for indkøb af toiletpapir, håndsæbe m.m. Det er desuden altid en god idé selv at medbringe dåseåbner, proptrækker, karklude, opvaskebørste, viskestykker, kaffetragt og kaffeposer, da du ikke kan forvente, at udstyret findes lejligheden. Det er ligeledes meget normalt, at der på flere destinationer ikke findes badeforhæng eller lignede på badeværelset. I lejligheder er der normalt kun service til det opgivne antal personer, og det kan være sammensat af forskellige mønstre og stel. Du må ikke forvente køkkenfaciliteter og køkkengrej af betydning, da køkkenet som oftest kun er beregnet til opvarmning af enkle retter. På All Inclusive-hoteller er der meget begrænset køkkenudstyr. SunCharter har ingen indflydelse på gebyr i forbindelse med ødelæggelse eller mistet udstyr.

Medmindre du har betalt for en bestemt udsigt, kan SunCharter ikke garantere din udsigt. SunCharter kan aldrig garantere en bestemt beliggenhed, hvilken etage værelset/lejligheden ligger på, antal solskinstimer på terrassen/altanen/balkonen, da det er hotellet, der fordeler værelserne/lejlighederne. Dog videresender SunCharter gerne gæsternes ønske til hotellet.

Medicin

Når du rejser til et andet land, har du selv ansvaret for at undersøge, hvilke regler der gælder for at medbringe medicin til eget brug til det pågældende rejsemål. Når du rejser til udlandet og har medicin med, kan du risikere, at myndighederne i udlandet gerne vil have en forklaring på, hvorfor du rejser med medicin. SunCharter anbefaler, at du kontakter apoteket eller din læge inden afrejse.

Du må kun medbringe den mængde medicin, du skal bruge under rejsen, og medicinen skal medbringes i din håndbagage. Ved sikkerhedskontrol skal du kunne forklare, hvorfor du har medicinen med, og at medicinen er ægte. Ved nogle typer medicin skal du medbringe en godkendelse fra apoteket eller lægen på, at medicinen er din. Flydende medicin skal forblive i sin originale beholder, som du skal lægge i en klar plastpose i bakken ved sikkerhedskontrol. SunCharter har ingen indflydelse på, hvilken medicin du må medbringe på din rejse.

Mødetid i lufthavnen

Vi anbefaler at møde op i lufthavnen senest to timer før afrejse, hvilket også er anført på din billet. Ved rejse i højsæson anbefaler SunCharter, at du er i lufthavnen i ekstra god tid. Hvis du er forhindret i at møde op i lufthavnen, skal du kontakte SunCharter hurtigst muligt, da vi ellers betragter rejsen som annulleret. Dermed mister du både dine rettigheder til hotel og din hjemrejse.

Navneændring

Det er muligt at foretage navneændringer på rejsedeltagere op til 14 dage før afrejse. Det er meget vigtigt, at navnet på rejsebeviset er skrevet præcis, som det er skrevet i passet. Ved en navneændring opkræves et gebyr på min. 300 kr. pr. navn, der skal ændres, her tænkes der ligeledes på stavefejl. Gebyret dækker de udgifter, SunCharter har i den forbindelse.

Pas og visum

Den rejsende er selv ansvarlig for at have gyldigt pas, visum og eventuelle vaccinationer. Oplysninger, udover hvad der er givet af rejsebureauet, fås ved henvendelse til det pågældende lands ambassade eller hos Seruminstituttet. Ved rejser til Tyrkiet skal du være opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt 150 dage fra den dag, du indrejser, ellers vil du blive afvist ved indrejse. Børn skal have deres eget pas, uanset hvor gamle de er. Børn og unge under 18 år skal ved køb af rejse kunne fremvise en erklæring fra deres forældre eller værge, om at de har tilladelse til at rejse.

Parkering - Gratis

Når du rejser med SunCharter, kan du altid parkere bilen gratis i Aalborg Lufthavnen.

Parkering i Aalborg

Aalborg Lufthavn tilbyder altid gratis parkering til alle rejsende. I lufthavnen findes mere end 4000 gratis parkeringspladser.

Parkering i Billund

I Billund Lufthavn er der forskellige muligheder for at parkere - dog altid mod gebyr. I lufthavnen findes en gratis shuttle bus, som kører mellem parkeringsområderne og terminalen.

Pension

Morgenmad

Morgenmad serveres som regel fra buffet i hotellets hovedrestaurant. Nogle hoteller har et stort udvalg, mens andre hotellers udvalg er mere begrænset. Der er som regel en til to forskellige slags juice at vælge imellem, samt vand, kaffe eller te, dette er der dog ingen garanti for, da nogle hoteller tager betaling for drikkevarer til morgenmaden. Nogle hoteller serverer morgenmaden fra et lille menukort, hvor der kan vælges imellem to eller flere forskellige sammensætninger.

Halvpension

Er dit ophold med halvpension, vil din morgenmad være inkluderet sammen med enten frokost eller aftensmad (som udgangspunkt aftensmad). Maden serveres generelt fra buffet, dog med undtagelser. Der vil være et begrænset udvalg. Når du har halvpension, vil der som regel være inkluderet en til to forskellige slags juice, vand samt kaffe eller te til morgenmaden, mens der til opholdets andet måltid ikke vil være drikkevarer inkluderet.

Helpension

Når du har helpension inkluderet på din ferie, vil alle dagens tre hovedmåltider blive serveret fra buffet i hotellets hovedrestaurant. Der vil være et begrænset udvalg. Nogle hoteller serverer dog fra menu med enkelte valgmuligheder. Som regel vil der være inkluderet en til to forskellige slags juice, vand samt kaffe eller te til morgenmaden, mens der til opholdets resterende måltider ikke vil være drikkevarer inkluderet.

All Inclusive

Læs mere om de forskellige typer All Inclusive under punktet All Inclusive.

Prisen inkluderer

Flyrejsen tur/retur, håndbagage, hotel, pension (hvis nævnt i hotelnavnet) samt rejselederservice.

Priser og rabatter

De priser, der fremgår i SunCharters katalog, er fra-priser og er baseret på, at to personer rejser sammen og bor i et delt dobbeltværelse. Prisen er udregnet i en personpris og er eksklusive evt. tillæg samt olie- og valutastigninger. Hvis du rejser alene, skal du derfor forvente en højere pris. Rabat opnås ved at bo flere sammen på et dobbeltværelse eller i en lejlighed. Vær opmærksom på, at børnealder varierer fra hotel til hotel, og dermed ligeledes børnerabatter.

SunCharters hjemmeside er prisen baseret på en gennemsnitspris pr. person, som er udregnet på baggrund af antal personer, værelsestype og børnerabatter. Rejser du alene, kan du kun vælge værelsestypen til enebrug.

Priserne er variable, og du kan derfor ikke forvente, at den angivne pris ikke ændres, da der tages forbehold for kampagnetilbud, restpladser samt afbudsrejser.

Rejsebetingelser

Almindelige bestemmelser for deltagelse i ferierejser findes på hjemmesiden og er ligeledes vedhæftet rejsebeviset ved bestilling.

Bestemmelserne er udarbejdet i overensstemmelse med "Lov om pakkerejser", som gælder for rejser bestående af transport og indkvartering. Bestemmelserne gælder tillige for rejser, som alene består af flytransport ("seat only").

SunCharter er medlem af Rejsegarantifonden: Nr. 1700.

Rengøring

På de fleste hoteller gøres der rent nogle gange om ugen. Rengøringen kan ikke sammenlignes med dansk standard. Du kan forvente, at sengen redes, affaldsspanden tømmes, og at der vil ske en lettere rengøring af badeværelse, borde og gulve. Rengøringen kan foregå enten morgen eller eftermiddag.

Rygning

I langt de fleste lande er det ikke tilladt at ryge offentlige steder, eksempelvis caféer, parker, restauranter, barer.

Senge

Du må ikke forvente, at sengene på hotellet er af dansk kvalitet. Sengen kan være hårdere eller blødere, end hvad du er vant til, og en topmadras kan mangle. Sengene kan være kortere end to meter. En enkeltseng eller en ekstraopredning udgøres ofte af en sammenklappet seng eller af en sovesofa. Har du et barn med på under to år, skal du forvente at betale et ekstra gebyr direkte til hotellet, hvis du ønsker en barneseng på værelset/lejligheden.

Sikkerhed

På din ferie er det vigtigt at du er ekstra opmærksom på dine ejendele. SunCharter anbefaler altid at benytte safetyboks til værdigenstande, pas, penge og billetter. Færdes du i det offentlige rum er det altid en god ide at passe ekstra godt på sine ting og pengepung. Husk aldrig at have alle dine penge samlet ét sted.

Støj

SunCharter har ingen indflydelse på hotellets støjregler og har ligeledes ingen indflydelse på hotellets regler for, hvornår der skal være ro. Nogle af de destinationer, SunCharter benytter, ligger nær lufthavnen, hvorfor der kan opleves larm fra lavtflyvende fly. Du skal være opmærksom på, at der i højsæsonen er åbent overalt, og at du derfor kan opleve støj fra gaden, diskoteker og barer. Omvendt kan du i lavsæsonen opleve, at flere af barerne og restauranterne ikke har åbent.

På flere rejsemål er byggeri og vejarbejde forbudt i højsæsonen, men det er ikke alle byggefirmaer, der tager højde for det. SunCharter har ikke mandat til at forhindre det, og kun sjældent får SunCharter besked fra de lokale myndigheder, når byggeriet påbegyndes. SunCharter kan derfor ikke drages til ansvar for dette. Skulle støjgenerne være til for stor gene for din ferie, så kontakt da din rejseleder.

Swimmingpool

Du kan kun forvente, at swimmingpoolen er opvarmet, såfremt det fremgår af hotelteksten. Hvis det fremgår af hotelteksten, skal vandet i swimmingpoolen være mindst 20 grader. De fleste swimmingpools rengøres automatisk af et rensningsanlæg, men det kan være nødvendigt at tømme en swimmingpool af hygiejniske grunde. SunCharter har ingen indflydelse herpå og kan derfor ikke drages til ansvar.

Børnepool

En børnepool kan både være en adskilt swimmingpool eller være i forlængelse af voksenpoolen.

Toldfrie varer

Når du handler på udrejsen til et land inden for EU, kan du få dine varer opbevaret gratis i Aalborg Lufthavn, mens du er væk.

Lad varerne stå ved kassen i butikken, så sørger vi for, at de står klar til dig i Aalborg Lufthavns Handling Afdeling i ankomsthallen. Denne service er gratis og gælder kun for rejsende inden for EU.

Preorder-service tilbydes ved SAS. Det gør det let at forudbestille varer til din rejse. Varerne modtager du på flyet. Det er muligt at forudbestille taxfree på udrejsen og modtage varerne på hjemrejsen.

Forudbestillingen kan ske via dette link:https://shop.inflightservice.se/iwos/sas/da/

Transport til og fra lufthavnen

Bestiller du bustransport til og fra dit hotel, bliver du modtaget af vores SunCharter-rejseledere i lufthavnen og kørt til dit hotel. Ved afrejse bliver du ligeledes afhentet af vores rejseledere på hotellet og kørt til lufthavnen.

Prisen på transport til og fra hotellet kan variere fra rejsemål til rejsemål.

Udflugter

På alle destinationer tilbydes der udflugter. Du kan læse om de forskellige udflugter på hjemmesiden under det ønskede rejsemål. Ved velkomstmødet på destinationen vil rejselederne give mere information om de forskellige udflugter. Udflugterne kan ikke købes hjemmefra, men kan købes direkte på destinationen. Du kan både betale med dankort/visa kort og kontanter. Vi tager forbehold for løbende ændringer i udflugts/arrangement programmerne på de givne destinationer.

Udsendelse af billet

Det koster ikke noget at få tilsendt en e-billet/dit rejsebevis på din e-mail, som du selv kan printe og medbringe i lufthavnen.

Ønsker du, at vi printer dit rejsebevis, kan du henvende dig til en rejsekonsulent på SunCharters kontor i Aalborg Lufthavn.

Ønsker du en fysisk udsendelse af din billet/rejsebevis koster det 69 kr. i administration.

Udsigt fra værelset

Når der ved visse værelsestyper på hotellerne er angivet udsigt mod eksempelvis hav, pool, bjerge, have eller grønne områder, henvises der udelukkende til, hvor på hotellet det pågældende hotelværelse er placeret. Altså om hotelværelset vender i retning mod eksempelvis hav, pool, bjerge, have eller grønne områder. Du er derfor ikke garanteret den bedst tænkelige udsigt fra værelset og/eller en panoramaudsigt fra dit hotelværelse, udelukkende at dit hotelværelse vil vende i retning mod den anviste udsigt. Så længe dit hotelværelse er beliggende mod den anviste udsigt, er det derfor heller ikke muligt at klage over et begrænset udsyn.

Det eneste tilfælde, hvor du er garanteret en specifik udsigt, er, hvis du tilkøber et hotelværelse med havudsigt, hvor du betaler et ekstra gebyr for havudsigten oven i den almindelige pris på værelset. Såfremt du ved ankomst til hotellet ikke tildeles et hotelværelse med den pågældende udsigt, som du mod ekstra gebyr har bestilt, kontakt da straks en af SunCharters rejseledere på rejsemålet med henblik på en udbedring heraf. 

Unge under 18 år

Børn og unge under 18 år skal være ledsaget af en voksen, der er fyldt 18 år, medmindre der i forbindelse med bestilling kan fremvises en erklæring fra forældre/værge om, at de har tilladelse til at foretage rejsen.

Uspecificerede rejser/Chancen

Denne mulighed er en uspecificeret rejse, hvor man i ordets bogstaveligste forstand tager en chance. Denne kategori er ikke for dig, der stiller krav til standard og beliggenhed. Ved ankomst til rejsemålet får du af rejselederne tildelt et indkvarteringssted, hvilket ikke nødvendigvis er på programførte indkvarteringsmuligheder. Der gives ikke garanti for standard, beliggenhed, service eller faciliteter. De fleste indkvarteringer tilbyder privat bad og toilet, men dette kan på ingen måde garanteres. Som udgangspunkt er hverken rengøring eller måltider inkluderet. Når du indkvarteres, kan du ikke forvente at have de samme faciliteter og den samme service som indkvarteringsstedets øvrige gæster. Flytning under opholdet kan forekomme op til flere gange. Der modtages ikke reklamationer på indkvarteringen grundet ovenstående. Prisen på SunCharter Chancen varierer alt efter hvor stor efterspørgsel, der er på den ønskede destination, og det kan ikke garanteres, at I kommer til at bo samme sted, hvis I rejser flere sammen.

Rejselederservice må forventes i begrænset omfang. Der garanteres ikke faste besøg under dit ophold, men vores rejseledere kan altid kontaktes på vores servicetelefon, skulle dette være nødvendigt.

Vand

På hoteller, der benytter solenergi, kan der i solfattige perioder være mangel på varmt vand. Hvis man bader på tidspunkter, hvor mange andre gæster bader, kan der også opstå knaphed på varmt vand; men som regel vil der være lunkent vand. På mange destinationer kan man opleve periodiske afbrydelser af el og/eller vand. Som oftest er der tale om kortvarige afbrydelser. SunCharter kan ikke holdes ansvarlige for kortvarige afbrydelser.

Ydersæson

Ønsker du et mere autentisk møde med dit rejsemål, kan det anbefales at rejse i ydersæsonen, altså i begyndelsen af en sæson eller i slutningen af en sæson. På mange feriedestinationer tilpasser de lokale sig nemlig mængden af turister, hvorfor flere restauranter, butikker og hoteller, der primært henvender sig til turister, lukker i perioder med færre turister. Det betyder, at du ydersæsonen typisk vil møde et mindre udbud af faciliteter på eksempelvis dit hotel og i den ferieby, du bor i. Dette giver dig en ferie på en mindre turistet og tætpakket feriedestination, hvor du har bedre plads til at suge den autentiske stemning på rejsemålet til dig samt bedre mulighed for at opsøge alle de lokale steder, hvor befolkningen selv kommer.

Værelsestyper og lejligheder

Dobbeltværelse

Når du bestiller et dobbeltværelse, indlogeres du i et sove/opholdsrum med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er eget bad/toilet på værelset med mindre andet er angivet.

Dobbeltværelse med opredning

Et sove-/opholdsrum med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge plus ekstraseng til tredje person (f.eks. sovesofa, sovestol, drømmeseng el.). Der er eget bad/toilet på værelset.

Eneværelse

Et mindre sove-/opholdsrum beregnet til én person med bad/toilet. Ofte ikke af samme standard som øvrige værelser på hotellet. Da mange hoteller ikke længere har enkeltværelser, benyttes der oftest et dobbeltværelse. Læs afsnittet om eneværelser.

Superior dobbeltværelse

Et sove-/opholdsrum, der kan være en anelse større end alm. dobbeltværelser med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er eget bad/toilet på værelset. Det kan også være et renoveret dobbeltværelse.

Familieværelse

Til Jer som ønsker plads til hele familien, kan et familieværelse anbefales. Her er ligeledes tale om et sove/opholdsrum, der som udgangspunkt er større end dobbeltværelserne. Her er ligeledes enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge til de voksne. I de fleste familieværelser er der enten køje- eller sofasenge til børnene, men der kan også være tale om andre ekstraopredninger. Nogle familieværelser er samme størrelse som dobbeltværelserne, nogle har almindelige senge og plads til eksempelvis 4 voksne. Enkelte hoteller har familieværelser, som er opdelt af en skillevæg eller er opdelt i to rum.

Juniorsuite

Et større sove-/opholdsrum, god plads med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge plus ekstrasenge (sovepladser til normalt to voksne og to-tre børn), bad/toilet og som oftest balkon. Bliver i nogle tilfælde benyttet som familieværelse.

Suite

Som oftest er af en højere standard end standard værelserne, til tider bestående af to sove-/opholdsrum med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er eget bad/toilet på værelset og tilhørende balkon.

Etværelseslejlighed, kaldes også studio-lejlighed

Et sove-/opholdsrum med køkkenniche, køleskab og enten dobbeltseng eller to enkeltsenge plus evt. ekstraseng til tredje person. Der er eget bad/toilet i lejligheden og ofte balkon eller terrasse. Normalt maksimalt soveplads til tre personer.

Toværelseslejlighed, kaldes også A-apart eller one bedroom apart

Stue-/opholdsrum med køkkenniche, køleskab og et separat soveværelse med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er eget bad/toilet i lejligheden og ofte balkon eller terrasse. Normalt maksimalt soveplads til fire personer, hvoraf to af sovepladserne er opredninger i stuen.

Treværelseslejlighed, kaldes også B-apart eller two bedroom apart

Stue-/opholdsrum med køkkenniche, køleskab og to separate soveværelser med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er eget bad/toilet i lejligheden og ofte balkon eller terrasse. Normalt maksimalt plads til seks personer med to opredninger i stuen.

Bungalow

Normalt lavt bebygget og fritliggende bygninger som altså ikke er en del af indlogeringsstedets hovedbygning. Denne værelsestype minder om et dobbeltværelse og ligger ikke nødvendigvis ved jorden, da bygningerne kan være i flere etager. Værelset består normalt af sove-/opholdsrum med enten dobbeltseng eller to enkeltsenge. Der er eget bad/toilet på værelset og ofte en lille terrasse/altan. Dog er der oftest hverken tekøkken eller køkken i bungalowsne. Se nærmere beskrivelse under det enkelte hotel, da denne kategori ofte varierer meget blandt de forskellige rejsemål.

Der tages forbehold for, at ovenstående beskrivelser kan variere fra rejsemål til rejsemål.

Ønsker

Ved rejsebestilling hos en rejsekonsulent kan du oplyse eventuelle ønsker om værelsets beliggenhed og udsigt. SunCharter tager meget gerne imod ønsker og videregiver dem altid til hotellerne, men det er til enhver tid hotellet, der disponerer over værelsesfordelingen. SunCharter kan derfor heller ikke garantere, at ønsker opfyldes.

Valgt finansiering:

Skift finansieringstype